Regeringen markerer 80-året for befrielsen i Kastellet

Kom og vær med, når regeringen markerer 80-året for befrielsen den 4. maj 2025 i Kastellet i København. Oplev bl.a. F-35-kampfly flyve over himlen, Peter Sommer optræde og syng fællessang med Katrine Muff.

Pressemeddelelse
30.04.2025

Regeringen markerer 80-året for befrielsen til et offentlig arrangement den 4. maj 2025 kl. 13:00-15:30 i Kastellet i København. Arrangementet er gratis og åbent for interesserede i alle aldre. Der vil være indslag og aktiviteter for både voksne, børn og unge.

Program:

  • Overflyvning med F-35-kampfly
  • Optræden med Peter Sommer – bl.a. med en nyfortolkning af en sang fra besættelsen
  • Fællessang med Katrine Muff 
  • Oplæsning og samtale med efterkommere af frihedskæmpere
  • Koncert med Sankt Annæ Pigekor
  • Taler fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen, kulturminister Jakob Engel-Schmidt og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye 

Cecilie Beck er dagens konferencier. 

Derudover kan man: 

  • Besøge en bunker fra 2. verdenskrig
  • Se formidlingsvognen ”Den rullende modstandsvogn” bygget af erhvervsskoleelever ved Frihedsmuseet

Tid og sted:

Søndag den 4. maj 2025. kl. 13:00-15:30 ved Kastelsmøllen, Kastellet 50, 2100 København.  

Arrangementet er gratis og åbent for alle. 

Yderligere oplysninger

Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16