Udvalg foreslår ny mediestøtte: Enkel, fremtidssikret og til gavn for danskerne

Mediestøtten til private nyhedsmedier er en grundpille i den demokratiske infrastruktur. Alligevel er den nuværende ordning ikke fulgt med tiden, selvom vilkårene for at producere, formidle og forbruge nyheder er i konstant forandring. Der er et helt århundrede siden, at danskerne kun fik nyheder og viden fra den trykte avis – men mediestøtten hænger stadig fast i fortiden. I dag læser vi artikler online, lytter til podcasts på farten og ser videoformater på digitale platforme, mens vores forståelse af, hvad nyheder er, hele tiden udvider sig i takt med den digitale og teknologiske udvikling. Mediebranchen og danskernes medievaner har ændret sig langt hurtigere end det støttesystem, der skulle understøtte dem. Resultatet er et støttesystem, der fremstår komplekst, forældet og præget af ulige vilkår.

Det mener Udvalg om fremtidens mediestøtte, der som led i Medieaftalen 2023-2026 er nedsat til at undersøge, hvordan mediestøtten til private medier kan forbedres og gøres mere platforms- og teknologineutral. Nu har udvalget afleveret sin rapport til kulturminister Jakob Engel-Schmidt. Udvalget anbefaler bl.a. at erstatte de nuværende særskilte ordninger med én samlet, platformsneutral grundstøttemodel – i kombination med en styrket innovationsstøtte. Formålet er at tilpasse mediestøtten til ikke alene den aktuelle medievirkelighed, men også fremtidens udfordringer og behov.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger:

”Mange lokale medier kæmper i dag for at overleve, og lokalredaktioner lukker på stribe. Det skal vi have ændret. Vi skal prioritere den uafhængige og oplysende journalistik, der er ekstremt vigtig for vores demokrati, ikke mindst for lokalsamfund landet over. I en tid, hvor techgiganterne løber med annoncekronerne, og deres uigennemskuelige algoritmer truer den offentlige samtale, er det bydende nødvendigt, at vi har får en mediestøtteordning, der er rustet til den digitale medievirkelighed – og er i tråd med danskernes medievaner. Jeg synes, at udvalget har afleveret en rapport med nogle spændende tanker om en mere tidssvarende, teknologineutral og enklere mediestøtteordning. Nu vil jeg læse anbefalingerne grundigt, og så skal vi forholde os til dem i regeringen. Vi kommer ikke nødvendigvis til at gennemføre anbefalingerne én til én, men rapporten udgør et godt grundlag for det videre arbejde med en ny medieaftale.”

Formand for Udvalg om fremtidens mediestøtte Rasmus Kleis Nielsen siger:

”Der er indiskutabelt behov for en reform af mediestøtten. Udgangspunktet bør være, at mediestøtten er en demokratistøtte – til for borgernes skyld. Det er derfor ikke holdbart, at mediestøtten halter tungt efter danskernes medievaner og medievirkeligheden, der begge er i konstant udvikling. Formålet med mediestøtten er at understøtte den demokratiske infrastruktur ved at styrke en mangfoldighed af uafhængige medier i hele landet, som varetager en publicistisk kerneopgave: At producere og redigere journalistisk indhold, der oplyser danskerne og den offentlige samtale. Det kræver en ambitiøs demokratisering, forenkling og fremtidssikring af de nuværende ordninger, hvis mediestøtten også skal bidrage til at løfte denne opgave i fremtiden.”

Fakta: Rapportens anbefalinger kort fortalt

Udvalget anbefaler en ambitiøs demokratisering, fremtidssikring og forenkling af mediestøtten. Konkret forslår udvalget blandt andet:

Anbefaling: Én samlet og enklere grundstøttemodel for publicistiske nyhedsmedier

• Afskaffelse af særordninger: De nuværende særskilte ordninger for redaktionel produktionsstøtte (Hovedordning, Supplementsordningen, Ugeavispuljen og Magasinpuljen) erstattes af én samlet grundstøttemodel med ens vilkår for alle publicistiske medier.
• Prioritering af lokale, regionale og fritstående medier samt 1. titel i alle mediekoncerner: Modellen indeholder en transparent prioritering af lokale, regionale og fritstående medier, der er afgørende for den demokratiske infrastruktur og mediepluralismen. Den første titel (1. titel) i alle mediekoncerner får også en særlig prioritering, så modellen modvirker uhensigtsmæssige barrierer for entreprenørskab og innovation.
• Indførelse af fuld platformsneutralitet: Mediestøtten skal følge den publicistiske funktion – ikke formatet. Det er ikke afgørende, om mediet udkommer som tekst, lyd, grafik, billeder eller video. Det skal også afspejle sig i, hvilke udgifter medierne kan få støtte til.
• Sænkelse af adgangsbarriere: Kravene til antal redaktionelle årsværk sænkes fra tre til to (som noget nyt delvist inkl. freelancere og frivillige), og forældede indholdskrav fjernes for at gøre støtten tilgængelig for flere, mindre og nye medier.
• Sikring af uafhængighed: Støtten kan maksimalt dække 35 pct. af et medies redaktionelle omkostninger, hvilket sikrer en betydelig egenfinansiering, og at frie uafhængige medier ikke bliver afhængige af statsstøtte.
• Støtte til redigerede medier: Modellen er forbeholdt reelt redigerede medier, der har en tilstrækkelig redaktionel masse og påtager sig et publicistisk ansvar. Derfor stiller grundstøttemodellen klare krav om publicistisk hovedformål, medieansvar og en redaktionel minimumsstørrelse på to årsværk.

Anbefaling: En mere fleksibel, risikovillig og effektiv innovationsstøtte med bedre muligheder for samarbejdsprojekter

• Styrkelse af innovationsstøtte: Udvalget anbefaler en mere fleksibel, risikovillig og effektiv innovationsstøtte, der i endnu højere grad kan understøtte projekter fra vision til vækst – herunder også samarbejder med flere partnere.
• Styrkelse af vækstlaget: Støtten gives som direkte, øremærkede projekttilskud til etablering og udvikling, men kravene til bl.a. egenfinansiering lempes markant, og kravet om at et etableringsprojekt skal være selvbærende inden for tre år fjernes for at fremme nye og innovative medieprojekter.
• Øget bevilling: For at realisere det høje ambitionsniveau foreslås den årlige bevilling til innovationsstøtten hævet til 40 mio. kr.

Anbefaling: En midlertidig og forudsigelig overgangsordning

Sikring af en blød landing: Udvalget anbefaler en treårig overgangsordning for de medier, der står til at tabe støtte. Ordningen skal give tid til omstilling og bør finansieres af nye midler.

Læs udvalgets samlede anbefalinger her.

Fakta: Udvalgets medlemmer

• Rasmus Kleis Nielsen (formand), professor ved Københavns Universitet og Senior Research Associate ved Reuters Institute for the Study of Journalism ved University of Oxford
• Allan Boye Thulstrup, forperson for Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation (indstillet af Dansk Journalistforbund)
• Anna Bisp Asghari, programchef i Ungdommens Røde Kors
• Christina Blaagaard, direktør for Teknologiens Mediehus og formand for Danske Medier (indstillet af Danske Medier)
• Dicle Duran Nielsen, administrerende direktør for Danske Medier (indstillet af Danske Medier)
• Le Gammeltoft, Global CCMO i Netcompany 
• Mette Maix, professionelt bestyrelsesmedlem og executive rådgiver
• Per Lyngby, journalist og forhenværende chefredaktør
• Peter Normann, rådgiver og bestyrelsesmedlem
• Søren Høgh Ipland, direktør for Føljeton og forperson for Nye Medier (indstillet af Nye Medier)
• Ulrik Haagerup, stifter og direktør for Constructive Institute

 

Yderligere oplysninger

Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16