Bøger og tekster

Den, der har skabt et litterært værk, har ophavsret til værket, hvis værket har den nødvendige originalitet. Fag- og skønlitterære bøger og andre tekster som fx avisartikler, blogs m.v. er såkaldte litterære værker.

Ophaveren har eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden. Denne eneret varer indtil 70 år efter ophaverens død.

Hvis du vil bruge et litterært værk på en måde, der er omfattet af rettighedshavernes eneret, kræver det rettighedshavernes tilladelse medmindre, det er tilladt efter en særregel i ophavsretsloven. I de fleste tilfælde indhentes rettighedshavernes tilladelse ved at rette henvendelse til de relevante rettighedshavere, fx forfatteren eller forlaget. I andre tilfælde kan det være, at tilladelsen kan gives af en forvaltningsorganisation, der repræsenterer rettighedshaveren.

Hvis man vil kopiere et litterært værk – uanset metoden – skal du være opmærksom på rettighedshavernes eneret til at kopiere værkerne. Ophavsretsloven indeholder dog en undtagelse, når der er tale om privatkopiering, nemlig den såkaldte privatkopieringsregel.

Kopiering af litterære værker kan foregå enten ved analog kopiering eller ved digital kopiering, og privatkopieringsreglen skelner mellem, om du laver analoge kopier af fx bøger, eller om du laver digitale kopier.

Du må frit fremstille enkelte analoge kopier af litterære værker til privat brug. ”Privat brug” omfatter almindeligvis kopiering til egen brug og brug for de personer, som fremstilleren har et personligt bånd til, dvs. familie, venner og bekendte (privatsfæren). Du må lave analoge kopier af alle offentliggjorte litterære værker, uanset om du selv ejer dem, eller om det er litterære værker, du har lånt eller lejet.

Du må også gerne lave digitale kopier af litterære værker, så længe det kun er til personlig brug. Du må også gerne downloade/kopiere tekster fra internettet til privat brug, når det ligger på internettet med rettighedshaverens tilladelse.Du må ikke lave digitale kopier af litterære værker, du har lånt, fx af en ven eller på biblioteket, eller af værker, som du har lejet.

Privatkopieringsreglen omfatter kun fysiske personer og gælder ikke for institutioner, organisationer eller andre arbejdspladser som sådan. Privatkopieringsreglen gælder endvidere ikke, hvis kopieringen sker i erhvervsøjemed.

Når du kopierer litterære værker, må du ikke bruge fremmed medhjælp, der medvirker i erhvervsøjemed. Du må gerne bruge fremmed medhjælp, der ikke medvirker i erhvervsøjemed, så længe den fremstillede kopi er analog. 

Du må derudover ikke bruge teknisk udstyr, der er stillet til rådighed på et offentligt tilgængeligt sted, når det er stillet til rådighed i erhvervsøjemed. Det betyder, at du almindeligvis ikke må kopiere et litterært værk på kopimaskiner, der er stillet til rådighed i kopibutikker, i dagligvareforretninger eller andre lignende steder – uanset om du skal betale for at måtte lave kopien eller ej. 

På nogle e-bøger, som man kan købe digitalt over internettet, er der en såkaldt kopispærring. Disse kopispærringer kaldes også DRM – Digital Rights Management. En kopispærring skal forhindre, at der kan laves kopier af e-bogen, og du må derfor ikke bryde eller fjerne kopispærringen for at lave en kopi. Det betyder, at du fx ikke må bryde en kopispærring på en e-bog, som du har på din computer, for at kunne lægge den over på et USB-stik.

Du må dog gerne bryde en kryptering eller en kopispærring, hvis den forhindrer dig i at læse e-bogen. Det kan fx være tilfældet, hvis en kopispærret e-bog ikke kan læses på en computer med et andet styresystem end det, kopispærringen understøtter.

Når du downloader et litterært værk, fx en e-bog, laver du en digital kopi af værket på din computer. Dette gælder, uanset om du downloader hele værket fra et sted, eller om du downloader værket i små dele fra flere forskellige steder ved brug af de såkaldte torrent-filer og peer-to-peer programmer (fildelingstjenester).

Du må gerne downloade fx e-bøger fra internettet ned på din computer til personlig brug uden at spørge rettighedshaverne om lov først. Det er dog en forudsætning, at de e-bøger, du downloader, er blevet lagt lovligt ud på hjemmesiden.

Man kan citere fra et litterært værk på flere måder. Man kan fx citere et stykke af et digt i en tale, bruge et citat fra en roman i en boganmeldelse eller citere en avisartikel i et debatoplæg.

Det er dog kun tilladt at citere fra offentliggjorte litterære værker, så længe det gøres i overensstemmelse med god skik og der kun citeres i det omfang, som formålet betinger. 

Hvad der er god skik og vurderingen af, om der er citeret i et omfang, som formålet betinger, er altid en konkret vurdering, som Kulturministeriet principielt ikke kan foretage. 

Det kan i forlængelse heraf ikke generelt siges, at det er i orden at citere fx andet afsnit fra en avisartikel eller første kapitel fra en bog.

Når der citeres fra værker, er der desuden i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, pligt til at angive ophaverens navn samt angive kilden, så det klart fremgår, hvor citatet er taget fra.

Hvis man fx oversætter en artikel til et andet sprog eller f.eks. redigerer/omskriver en bog til en børnevenlig udgave, laver man en såkaldt bearbejdelse af det oprindelige litterære værk.

Den, der laver bearbejdelsen af værket, kan have ophavsret til netop denne bearbejdelse. Hvis du fx oversætter en artikel, kan du således have ophavsret til oversættelsen. Det betyder, at du har en eneret til at fremstille eksemplarer af din oversættelse og til at gøre den tilgængelig for almenheden. Du kan dog ikke forbyde andre at lave deres egen oversættelse af den oprindelige sangtekst.

Bearbejdelsen, dvs. fx oversættelsen af artiklen, er et såkaldt afhængighedsværk. Det betyder, at retten til at bruge bearbejdelsen er afhængig af retten til at bruge det oprindelige litterære værk. Du må derfor ikke bruge din eneret til at fremstille eksemplarer af oversættelsen og til at gøre den tilgængelig for almenheden, uden først at have fået tilladelse fra rettighedshaveren til det oprindelige litterære værk.

Rettighedshaverne til litterære værker har desuden altid krav på at blive navngivet i overensstemmelse med god skik, når værkerne bruges. Hvad, der er god skik, afhænger af en konkret vurdering. Som tommelfingerregel kan man sige, at det ikke vil være god skik at udelade navnet, med mindre det er urimeligt, vanskeligt eller umuligt at oplyse det.

Rettighedshavere kan overdrage forvaltningen af nogle eller alle deres rettigheder til en kollektiv forvaltningsorganisation. Forvaltningsorganisationen kan på disse områder indgå kollektive forvaltningsaftaler på vegne af rettighedshaverne efter fuldmagt fra disse. Dette vil ofte være en fordel for brugeren på områder, hvor der bruges en stor mængde værker, og hvor brugeren uden en kollektiv aftale ville skulle lave aftaler med hver enkelt rettighedshaver. Et sådan eksempel er ved kopiering af tekster i virksomheder.

Hvis du ønsker at bruge en større mængde værker fra et stort antal rettighedshavere, kan det være en fordel at henvende dig til den relevante kollektive forvaltningsorganisation.

På tekstområdet kan der blandt andet henvises til Copydan Tekst & Node, der repræsenterer et stort antal forfattere og forlag.

For mere information se Copydan Tekst&Nodes hjemmeside