Det skal være nemmere at eje en fredet bygning

Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.

Pressemeddelelse
05.12.2025

Kulturministeriet nedsatte i oktober 2024 en ekspertgruppe, som har arbejdet med, hvordan bygningsfredningsområdet kan forenkles for de cirka 7.100 fredede bygninger i Danmark. Ekspertgruppen har i alt ni anbefalinger til, hvordan administrationen lettes, og hvordan det samtidig bliver mere fleksibelt at være ejer af en fredet bygning. Udgangspunktet i anbefalingerne er en grundlæggende tillid til, at ejerne vil det bedste for det stykke kulturarv, som de bor i eller er ejere af.

Ekspertgruppens rapport med i alt ni anbefalinger kan læses her.

Oversigt over forskellige typer af arbejder på fredede bygninger kan læses her.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger:

”Det er for bøvlet at eje en fredet bygning. Sagsbehandlingen er besværlig, og du kan knap nok hamre et søm i uden at udfylde en længere ansøgningsblanket. Der skal være forskel på at forvalte Kronborg Slot – og så på at bo i et almindeligt fredet hus. Vi skal ikke stille så mange krav til de mange mennesker, der bor i en fredet bygning, at folk mister modet om at bo i og passe på historien. Ejerne ved godt, at de bor i en fredet bygning, og at de skal passe på den. Derfor skal vi vise dem langt mere tillid og gøre det meget lettere og mindre bureaukratisk at eje en fredet bygning.

Jeg vil gerne takke ekspertgruppen for deres store arbejde. Jeg synes generelt, at de har ramt en god balance mellem beskyttelse og moderne benyttelse af de fredede bygninger, og jeg ser frem til i den kommende tid at nærlæse anbefalingerne.”

Formand for ekspertgruppen Paul Mollerup siger:

”Grundlæggende har vi et ønske om at gøre det lettere at forstå reglerne og reducere i det bureaukrati, som præger området – bl.a. ved at foreslå en udvidelse og præcisering af, hvad vedligeholdelse kan være, når vi taler fredede bygninger, og ved at indføre digitale straksafgørelser i enklere sager. Vi har tillid til, at ejerne ønsker at bidrage til, at det stykke kulturarv, de ejer og bor i, bevares for eftertiden.

Ekspertgruppen anbefaler som noget nyt en graduering af fredningen, så ikke alle fredede bygninger skal behandles ens, sådan som det er tilfældet i dag. Gradueringen vil bl.a. betyde, at ejere får mulighed for uden videre at udføre arbejder, som ikke kompromitterer fredningsværdierne. Samtidig har vi haft fokus på, at de mest autentiske og velbevarede fredede bygninger er særligt vigtige at passe godt på. Derfor anbefaler vi, at disse bygninger placeres i en særklasse.

Jeg er glad for, at det er en enig og samlet ekspertgruppe, der står bag anbefalingerne, som vi mener, er et solidt indspark til en kommende politisk debat om en revision af bygningsfredningsområdet.”

Ekspertgruppen for bygningsfrednings anbefalinger

Ekspertgruppen anbefaler konkret, at fredningen af bygninger gradueres, så færre sager kræver egentlig faglig sagsbehandling. Ejere skal have mulighed for at udføre flere arbejder på deres bygning uden videre, og der skal gives tilladelse til flere bygningsarbejder ved hjælp af straksafgørelser.

Samtidig foreslår ekspertgruppen, at de omkring 7.100 fredede bygninger inddeles i tre kategorier, som forvaltes forskelligt. Inddelingen skal ske løbende og ud fra, hvor fredningsværdierne i den enkelte bygning er placeret. Inddelingen skal bidrage til en reduktion af den samlede mængde af sagsbehandling.

Ekspertgruppen anbefaler også, at særligt signifikante bygninger placeres i en særklasse. Disse bygninger skal have særlig opmærksomhed i sagsbehandlingen, fordi de er særligt vigtige at bevare i et arkitektonisk og/eller kulturhistorisk perspektiv.

Endelig anbefaler ekspertgruppen, at data om fredede bygninger forbedres og sættes fri, og at Slots- og Kulturstyrelsens sagsbehandling i højere grad automatiseres. Ambitionen er mere effektive sagsgange, gennemsigtighed og kortere ventetider for borgerne.

Medlemmer af ekspertgruppen

  • Paul Mollerup (formand)
  • Hanne Ullum
  • Stig Andersen
  • Birthe Iuel
  • Mette Viuf Larsen
  • Kent Martinussen
  • Troels Blicher Danielsen

Yderligere oplysninger

Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16