Status: Hjælpeordninger til kultur og idræt

Med den seneste politiske aftale den 27. oktober, er der nu etableret hjælpeordninger for mere end 3,0 mia. kr. målrettet særligt dansk kultur-, forenings- og idrætsliv på Kulturministeriets område. De supplerer de generelle hjælpeordninger fra Erhvervsministeriet. Se overblikket her

Nyhed
27.10.2020

Kulturminister Joy Mogensen siger:

"Corona-krisen er hård for kulturlivet, men regeringen er og har hele tiden været optaget af, at holde hånden under kultur og idrætslivet. Heldigvis er mange allerede blevet hjulpet, og mange får fortsat hjælp. Der er ikke mindst godt gang i vores aktivitetspulje, hvor ca. 600 millioner i alt skal hjælpe kulturlivet den kommende tid og skabe aktivitet, oplevelser og følelsen af sammenhold for os alle sammen.”

Baggrund

Folketingets partier har vedtaget en række ordninger, der er målrettet dansk kultur-, idræts- og foreningsliv. Der er siden marts etableret ordninger på Kulturministeriets område for i alt 3,0 mia. kr. foruden de generelle hjælpeordninger i regi af Erhvervsministeriet.

Over 10.000 ansøgninger er blevet behandlet, og knap 8.500 udbetalinger er foretaget alene på Kulturministeriets område. Der er indtil videre udbetalt over 1,6 mia. kr. på tværs af alle statslige støtteordninger til kulturbranchen.

Se oversigt over udvalgte nøgletal her (pdf)

Læs mere i pressemeddelelsen 'Politisk aftale sikrer mere hjælp til kulturen, idrætten og foreningslivet'

Læs mere om covid-19 tiltag på Kulturministeriets område her

Yderligere oplysninger

Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16