Medieansvarsudvalget har afleveret sine anbefalinger

I lidt mere end to år har et udvalg bestående af eksperter og repræsentanter fra mediebranchen, influencere og civilsamfundet undersøgt, hvordan mediernes ansvar kan gøres mere tidssvarende. Det er sket med henblik på at styrke borgernes retssikkerhed i en digital virkelighed.

Medieansvarsudvalget har haft fokus på at sikre bedre mulighed for at opnå retfærdighed, når krænkende eller misvisende påstande udbredes med stor hastighed på sociale medier eller i pressen. Samtidig ønsker udvalget at fremme ansvarligt indhold i en tid, hvor det går stærkt i medierne, og hvor techgiganterne har fået stor magt over mediebilledet. Det skal hjælpe mediebrugerne med at finde troværdigt indhold i et mediebillede, som er præget af ubekræftede historier og mis- og desinformation. Udvalget har været optaget af, at ændringer skal ske på en måde, hvor det ikke går ud over pressefriheden og ytringsfriheden. 

Formand for Medieansvarsudvalget Søren Pind siger: 

”Jeg er glad for, at udvalget står samlet bag en lang række anbefalinger, og at der samtidig er et bredt flertal bag anbefalingen om etablering af en uafhængig offentlig medieombudsmand. Dette til trods for, at udvalget har været stort og bredt sammensat. 

Det er mit håb og min forventning, at anbefalingerne vil skabe en ny og bedre ramme om den demokratiske samtale, som med den teknologiske udvikling og ekkokamre er udfordret af normløshed i nogle dele af mediebilledet. Jeg håber også, at udvalgets anbefalinger kan føre til, at der kommer retfærdighed for mennesker, som er blevet uretfærdigt behandlet i medierne og særligt på de digitale tjenester. Det vil være et godt sted at starte.”

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger:

"Jeg vil gerne sende en stor tak til udvalget for et grundigt arbejde med at undersøge, hvordan vi kan styrke retssikkerheden og gøre det lettere at få genoprejsning i en verden med mange nye medier og influencere. Det går stærkt både i pressen og på sociale medier, og derfor er der også behov for, at det går stærkt, når der skal rettes op på fejl. Især når det drejer sig om helt almindelige mennesker, som ikke nødvendigvis er medievante. Jeg vil bruge den kommende tid på at læse mig helt ned i anbefalingerne fra Medieansvarsudvalget, og senere på året vil jeg drøfte dem med Folketingets partier." 

 

Fakta om udvalgets anbefalinger

Medieansvarsudvalget har set nærmere på muligheden for at etablere en dansk medieombudsmand, der skal fremme almindelig redelighed i mediebilledet. Et flertal i udvalget anbefaler at etablere en medieombudsmand, der oprettes som et uafhængigt offentligt organ og med følgende kompetencer:

Kompetencer over for etablerede massemedier

• Kunne indbringe sager af væsentlig eller principiel betydning for Pressenævnet og i den forbindelse argumentere for, hvorfor god presseskik er tilsidesat.

Kompetencer over for nye medieaktører (for eksempel visse influencere og bloggere)

• Kunne afgøre om der er handlet i strid med en ny ansvarsnorm om god offentliggørelsesskik samt give påbud om offentliggørelse af genmæle.

Kompetencer over for både nye medieaktører og etablerede massemedier

• Kunne føre straffesager om freds- og ærekrænkelser, der er fremsat eller udbredt gennem indholdet af et massemedie eller fra nye medieaktører, indtræde i civile retssager samt henstille, at der meddeles fri proces.
• Pligt til at bidrage til den offentlige debat om den danske medievirkelighed.

Derudover anbefaler et samlet udvalg:

• Mediebranchen skal etablere en privat certificeringsordning for massemedier, der påtager sig et særligt publicistisk ansvar. Ordningen skal give disse massemedier adgang til at bruge et særligt kvalitetsmærke og derigennem gøre det nemmere for mediebrugere at genkende ansvarligt publicistisk indhold. Dertil skal ordningen styrke ansvarlige massemediers position i medielandskabet og selvreguleringen i branchen.
• Regeringen skal gå til EU for at løfte udfordringer, der er forbundet med techgiganternes manglende ansvar for det indhold, som publiceres og spredes på tjenester som TikTok, Facebook og Youtube, og emnet skal belyses i det kommende danske EU-formandskab. Udvalget anbefaler i den forbindelse blandt andet, at regeringen i EU arbejder for at øge ansvarliggørelsen af tjenesterne for mis- og desinformation og manipuleret nyhedsindhold.
• Det skal være muligt at rejse visse private straffesager om freds- og ærekrænkelser, for eksempel sager om digitale ærekrænkelser begået på sociale medier, efter en forenklet proces ved domstolene. Ved den forenklede proces hjælper retten med at forberede sagen, hovedforhandlingen er enklere, og det er som regel ikke nødvendigt med advokatbistand. Det vil bidrage til en mindre kompliceret og ressourcekrævende proces for genoprejsning.
• Straffelovens paragraf om grove ærekrænkelser, som er fremsat eller udbredt gennem et massemedie, skal udvides til at omfatte nye medieaktører (for eksempel influencere og bloggere), da det er udvalgets opfattelse, at indhold fra nye medieaktører kan have samme skadevirkning som indhold fra massemedier. Dermed vil disse overtrædelser af straffeloven kunne straffes med bøde eller fængsel i op til to år, og samtidig vil anklagemyndigheden kunne anmodes om at rejse sagen, hvilket vil lette omkostningerne og processen forbundet med genoprejsning.
• Medier, der udgives under samme titel som mindst et andet medie, der er omfattet af medieansvarsloven, skal automatisk også være omfattet af lovens anvendelsesområde. Derved undgås situationer, hvor for eksempel en trykt avis og en netavis, som udgives under samme titel og i vidt omfang har det samme indhold, kan være reguleret forskelligt, hvis netavisen eksempelvis ikke er anmeldt til Pressenævnet eller modtager mediestøtte.
• Alle massemediernes offentligt tilgængelige informationsdatabaser (for eksempel mediers hjemmesider) skal være omfattet af den samme lov, der indeholder særlige regler om sletning af offentliggjort indhold. Dette skal gøre det lettere at håndhæve rettigheder om eksempelvis sletning. Reglerne afhænger i dag af, om sådanne databaser er anmeldt til Pressenævnet og Datatilsynet, og de kan være svære at gennemskue. Dermed skal kravet om at anmelde databaserne til Datatilsynet og Pressenævnet afskaffes.

Læs rapporten fra Medieansvarsudvalget her. 

Yderligere oplysninger

Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16