Stort løft til museer i aftale om museumsreform

Med aftalen får de statsanerkendte museer et permanent økonomisk løft på 75 millioner kroner årligt. Tilskudssystemet har fået en overhaling, så museerne får en mere retfærdig og retvisende støtte. Et nyt museumsnævn skal fremover afgøre, om nye museer kan blive statsanerkendt.

Pressemeddelelse
16.05.2024

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet er enige om en museumsreform.

Med aftalen får de i alt 95 statsanerkendte museer fra 2025 et permanent løft på 75 millioner kroner årligt. Det betyder, at staten fra 2025 giver cirka 565,7 millioner kroner i driftstilskud til de statsanerkendte museer.

Tilskudssystemet i dag er en uigennemskuelig kludetæppeløsning fra amternes tid, hvor museernes tilskud er bestemt af historiske og politiske årsager.

Aftalepartierne er enige om et nyt system, som er lettere for museerne at styre efter samt mere gennemskueligt og retfærdigt. Der bliver med aftalen også ryddet op i kravene og opgaverne til museerne.

Museerne får i det nye system tilskud på tre forskellige måder. For det første bliver museerne inddelt i fem kategorier, som afgør, hvor stort et grundtilskud, museet får. Grundtilskuddet udgør den største del af museernes tilskud. Museerne kan for det andet opnå et højere tilskud via et variabelt incitamentsbaseret tilskud. Det kan for eksempel være ved at få flere besøgende. Den tredje og mindste del af tilskuddet er et politisk prioriteret tilskud, som fordeles på enkelte museer.

Kun ét museum er de seneste 20 år kommet på listen af statsanerkendte museer. Med aftalen bliver det muligt for flere museer at blive statsanerkendt, ligesom det også er muligt at fratage museer deres statsanerkendelse.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger:

”Jeg er meget stolt og glad for, at det efter mange år med forliste museumsreformforsøg endelig er lykkedes at nå i mål med en bred aftale. Aftalen er en fremtidssikring af museerne, som vil bidrage til en endnu højere kvalitet af viden, troværdighed og indsigt. Med et nyt tilskudssystem og en større pose penge løfter vi museer i hele landet, samtidig med vi fastholder de fyrtårne, der kan konkurrere med berømte museer i London og Paris.

Vi har mere end nogensinde før brug for viden og information, vi kan stole på, i en tid med fake news og filtre. Med et massivt løft af museerne laver vi en generationsinvestering i vores fælles fortælling. Museer er videns- og dannelsesinstitutioner, de er aktive samfundsaktører, og de giver os oplevelser, som vi husker og tager med os. De fælles referencer er med til at binde os sammen og danne en fælles fortælling om, hvem vi er, og hvor vi kommer fra.”

Kulturordfører Tobias Grotkjær Elmstrøm (M) siger:

”Efter årtiers snak er det endelig lykkedes at lande en reform, som både giver en fair fordeling og et kæmpe løft af området. I dag er jeg en stolt kulturordfører. En stolt moderat. Og en stolt midtjyde.”

Kulturordfører Mogens Jensen (S) siger:

”I dag er en stor dag. Med aftalen skaber vi et langt bedre tilskudssystem end det, der var lagt op til fra ekspertudvalget. Det nye tilskudssystem sikrer en mere retfærdig og gennemsigtig fordeling baseret på faglige vurderinger og objektive kriterier. Samtidig glæder jeg mig særligt over, at vi belønner museer der tiltrækker børn og unge med spændende formidling. Museernes forskellighed er en styrke og med et varigt løft på 75 mio. kr. sikrer vi økonomisk fremgang for langt hovedparten af danske museer i alle regioner i landet. Til gavn og glæde for alle danskere.”

Kulturordfører Jan E. Jørgensen (V) siger:

”Som skatteordfører og kulturordfører har jeg et slogan: Mindre skat – mere kultur. Og minsandten, om ikke vi lander en aftale med et historisk løft til museumsområdet samme dag, som skattereformen er blevet vedtaget. Museumsreformen giver et kæmpe økonomisk løft til en række museer, der har fortjent det, samtidigt med, at ingen går nævneværdigt tilbage. Venstre har i mere end 150 år været et kulturbærende parti – men jeg tror aldrig, at vi har været med til at løfte museerne så meget på én dag.”

Kulturordfører Søren Espersen (DD) siger:

”I Danmarksdemokraterne er vi glade for at være med i en aftale, hvor mange mindre museer i provinsen, der før er blevet overset, nu bliver tilgodeset. På linje med store og vigtige museer som Den Gamle By og Kongernes Samling spiller de en afgørende rolle i formidlingen af vores fælles kulturarv. Med aftalen sikrer vi således kulturtilbud i hele landet og ro om museumsområdet i mange år frem.”

Kulturordfører Charlotte Broman Mølbæk (SF) siger:

”SF er meget glade for at vi løfter museerne varigt med 75 mio., så vi sikrer vores kulturarv men også at der er museerne i hele landet. Det har været vigtigt for sf, at styrke de små lokale museer men også de mange der i alt for lang tid har klaret sig igennem med alt for lave tilskud på trods af fremragende museumsdrift. Det har været afgørende vigtigt for SF at opgaven til børn og unge styrkes og at museerne får økonomi til at løfte denne meget vigtige samfundsopgave. Alle i det her land skal ha mulighed for at opleve kunsten og erfare historien - uanset hvor vi bor i landet. Her starter det altid med børnene.
Museerne er så utroligt vigtige for vores demokratiske samtale. For forståelsen af os selv i en verden hvor informationer jagter forbi algoritmerne og hvor der aldrig har været så meget fake news. Nu sikres de en stærk og mere bæredygtig økonomi. Det er historisk.”

Kulturordfører Katrine Daugaard (LA) siger:

”Liberal Alliance har i hele vores levetid kæmpet for en museumsreform der skaber transparens og fordeler tilskud ud fra klare kriterier og indeholde sunde incitamentsstrukturer som belønner de museer der er ekstra gode til at få besøgende ind ad døren, øge sine indtægter eller vidensudvikler gennem forskning. Den aftale har vi landet i dag. Derudover har det været en prioritet for LA med det politiske prioriteringstilskud at styrke vores kunstnerkoloni museer i Faaborg og på Bornholm hvis samling vi finder national særlig. Derudover har vi fundet det vigtigt at sætte et lille plaster på såret hos Naturama. Alt i alt, en aftale vi er stolte af at være en del af.”

Kulturordfører Helle Bonnesen (K) siger:

”I omskiftelige tider er der brug for at kende sine rødder. Derfor er Det Konservative Folkeparti glade for, at vi har sikret, at flagskibene får solid støtte økonomisk støtte. Det er vigtigt for os, at hele 65% af det samlede budget er et grundtilskud, så museernes fundament ikke bliver udfordret.
 
Som konservative er vi også glade for, at familierne får en plads i reformen. Nu bliver museerne honoreret for at tiltrække børn, og det gør at vi forhåbentligt får flere familier at se på vores museer, hvoraf mange allerede gør et godt stykke arbejde med især skoletjenesterne.
 
Men ingen tidsler uden torne. Vi er ærgerlige over, at incitamentspuljen er meget snævert defineret. Den vælger at præmiere få parametre og har ikke levnet plads til f.eks. nyskabende formidling, eksternt samarbejde, arkæologi og erhvervsrelaterede gevinster som f.eks. turisme. Derfor er vi også glade for, at det lykkedes os at sikre, at puljens sammensætning indgår i den evaluering der vil ske efter 4 år.”

Museumsordfører Søren Søndergaard (EL) siger:

”Siden amternes nedlæggelse i 2007 har tilskudsmodellen til landets knap 100 statsanerkendte museer ikke bare været uigennemskuelig, men også manglet en overordnet plan baseret på faglige hensyn og ikke på politiske studehandler. Derfor er det godt, at vi med denne museumsreform nu har påbegyndt en proces, hvor museernes tilskud bliver gennemskuelige og baseret på faglighed. Etableringen af et uafhængig museumsnævn, som bl.a. får kompetencen til at indplacerer museerne i forskellige tilskudskategorier er en vigtig sejr for armlængdeprincippet.

Samtidig betyder en permanent øget bevillig til museumsområdet på 75 millioner kroner, at langt de fleste museer vil få et økonomisk løft – et løft, som bliver til gavn for museer i hele landet. Ligeledes er det med Enhedslistens store tilfredshed, at det er lykkedes at komme igennem med en stærkere satsning på børn og unge – de er fremtidens museumsbrugere.

Hvis det havde stået alene til Enhedslisten var den politiske indflydelse på musernes økonomi (det såkaldte prioritetstilskud) blevet reduceret yderligere og det samme var det økonomiske spring mellem de forskellige museumskategorier, men det kunne vi ikke vinde opbakning til i den samlede forligskreds.

Dette ændrer ikke ved, at der er tale om rigtig god dag for Museums-Danmark og for alle de millioner af borgere, som hvert år besøger vores museer. Med denne aftale har vi muliggjort, at i morgen og i overmorgen bliver endnu bedre.”

Kulturordfører Zenia Stampe (RV):

”I Radikale er vi begejstrerede for, at reformen bygger på et samlet økonomisk løft af museumsområdet. Vi er også glade for, at modellen tager udgangspunkt i en faglig vurdering af museernes samlinger og opgaver frem for et ensidigt fokus på præstation eller politisk smagsdommeri. Museumstilsskud skal hverken afgøres af, om man har gode forbindelser til Christiansborg, eller om lokalområdet er begunstiget med mange udenlandske turister. Danskernes adgang til lokalhistorie, kunst og kultur er lige vigtig uanset hvor man bor.”

Kulturordfører Mikkel Bjørn (DF):

”Vi er meget tilfredse med den nye museumsreform, som Dansk Folkeparti har været en afgørende medspiller i at forme sammen med en bred kreds af partier i Folketinget. Denne aftale markerer et betydeligt løft af det danske museumslandskab, og vi er stolte over at have sikret markante nationalkonservative præg på reformen. Vi hjælper både Vikingeskibsmuseet, Den Gamle By og Vejlemuseerne, der varetager Egtvedpigens grav og Vingsted Jernalderby. Med styrkelsen af Arbejdermuseet håber vi især at kunne formidle nogle af de konkrete udfordringer, som danske arbejdere står overfor i disse tider, herunder spændingerne relateret til EU og arbejdskraft fra Østeuropa, som er en vigtig del af vores nationale fortælling.”

Fakta om aftalen

Den nye museumsreform indeholder følgende elementer:

  • Et varigt løft af tilskuddet til statsanerkendte museer på 75 millioner kroner årligt, så der i alt gives tilskud til museerne på 565,7 millioner kroner.
  • Et nyt tilskudssystem, som går på tre ben:
  1. Museer placeres i en af fem kategorier. Kategorien afgør, hvor stort et grundtilskud museet får og er baseret på en faglig, skønsmæssig vurdering af betydningen af museernes samlinger. Vurderingen vil kunne indbringes for nyt museumsnævn.
  2. Museerne kan opnå et højere tilskud via et variabelt incitamentsbaseret tilskud, hvis museet leverer gode resultater inden for følgende kategorier: Flere besøgende, høj indtjening, flere besøgende, som er børn og unge, eller forskning.
  3. Den mindste del af tilskuddet er et prioritetstilskud, som er politisk bestemt og gives til enkelte museer.
  • Hvis et museum mister en markant del af sit tilskud, vil Slots- og Kulturstyrelsen kontakte museet for at tilbyde vejledning.
  • Aftalen giver nye museer mulighed for at blive statsanerkendte, hvis de lever op til kravene. På samme måde bliver det muligt at fratage et museum sin statsanerkendelse. I de seneste 20 år er der kun ét museum, som er blevet statsanerkendt (Dansk Jødisk Museum i 2011).
  • Der bliver med aftalen oprettet et museumsnævn, som skal foretage vurderingen af, om et museum skal statsanerkendes eller fratages sin statsanerkendelse og om konkrete museer bør indplaceres anderledes i grundtilskudskategorierne. Nævnet vil bestå af syv medlemmer med faglig ekspertise.
  • Aftalen indfases over de næste fire år. Museer, der står til at få mindre i tilskud end i år, har mulighed for at indbringe deres sag for Museumsnævnet, et år efter reformen er trådt i kraft.

Læs hele aftalen her.

Museumsreformen gennemføres ved et lovforslag, der forventes at blive fremsat i efteråret. Den forventes derfor at træde i kraft 1. januar 2025.

Statsanerkendte museer

Der findes i alt 95 statsanerkendte museer, som hvert år modtager et driftstilskud fra staten. Det er også et statsligt kvalitetsstempel. Hvert museum har et særligt ansvarsområde, som kan være inden for kunst-, kultur- eller naturhistorie.

Det system bliver med den nye museumsreform ændret, så vurderingen laves af Museumsnævnet. Det giver mulighed for, at nye museer kan blive statsanerkendte, ligesom museer kan få frataget deres statsanerkendelse.

Regler for statsanerkendte museer

For at være statsanerkendt museum skal man som museum leve op til en række krav. Det gælder følgende:

  • En indtjening på mindst 4 mio. kr. årligt. Specifikt for mindre øer gælder krav om 3 mio. kr. i indtægter årligt.
  • Mindst 10.000 besøgende. Specifikt for mindre øer gælder grav om og 8.000 årlige besøgende.
  • Mindst 1 forskningspublikationer over tre år.

Listen over statsanerkendte museer, som ligger i hele landet, kan læses her.

Yderligere oplysninger

Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16