Flerårsaftale for Kulturministeriets uddannelser 2003-2006

Udgangspunktet for aftalen er, at budgetterne for uddannelsesområdet under Kulturministeriet fastholdes på FFL 2003-niveau, og at området friholdes for generelle besparelser i aftaleperioden. Aftalen om budgetsikkerhed betyder, at der via omprioriteringer og tilpasning af optagelsestallet i lyset af beskæftigelse og faldende ungdomsårgange kan skabes et økonomisk råderum, der gør det muligt at iværksætte en række nye sammenhængende initiativer på uddannelsesområdet.

Aftalen udmøntes i resultatkontrakter mellem Kulturministeriet og uddannelsesinstitutionerne.

Initiativerne gælder følgende indsatsområder:

Indførelse af 3+2 struktur og styrket internationalisering

I overensstemmelse med Bologna-deklarationen skal Kulturministeriets uddannelser fremover, hvor det er muligt, organiseres efter en 3+2 struktur, der svarer til strukturen på de øvrige videregående uddannelser og kunstneriske uddannelser i udlandet. Hensigten er at skabe et mere fleksibelt, gennemsigtigt og sammenhængende uddannelsessystem med øget valgfrihed for den enkelte studerende, bedre sammenhæng mellem uddannelserne og bedre muligheder for tilpasning i forhold til efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Arbejdet med udviklingen af Kulturministeriets uddannelser vil løbende blive tilrettelagt sådan, at uddannelserne i videst muligt omfang korresponderer med de øvrige videregående uddannelser og de tilsvarende udenlandske uddannelser.

Der tages initiativ til:

• at etablere bachelor- og kandidatuddannelser på arkitektskolerne, designskolerne og musikkonservatorierne
• at forøge mulighederne for meritoverførsel mellem Kulturministeriets uddannelser samt mellem disse og andre videregående uddannelser
• at fremme den internationale udveksling af studerende
• at udbygge brugen af udenlandske gæsteundervisere
• at inddrage de bedste internationale erfaringer i udviklingen af uddannelserne.

Styrket designforskning

Designområdet rummer bl.a. ifølge den kultur- og erhvervspolitiske redegørelse, Danmarks kreative potentiale, et særligt stort vækstpotentiale. Hvis dette potentiale skal realiseres, er det afgørende, at den danske designforskning får et løft. Forskningsbaseret designuddannelse er en forudsætning for at sikre en 3+2 struktur og fuld merit og dermed fleksibilitet for de studerende. Forskningsindsatsen indenfor design skal styrkes og koordineres. Kulturministeriet afsætter flere midler til designforskning, og samarbejdet mellem design og arkitektskolerne om designforskning skal udbygges. Målsætningen er, at det i løbet af de kommende år bliver muligt at udbyde forskningsbaseret designuddannelse i Danmark.

Der tages initiativ og afsættes midler til:

• at styrke forskningen på designområdet og at etablere forpligtende forskningssamarbejder mellem arkitektuddannelserne og designuddannelserne om et fælles kompetencecenter for dansk forskning i design. Hensigten er at skabe grundlag for, at de to designskoler kan udbyde forskningsbaseret designuddannelse
• at oprette professorater og ph.d.-uddannelser på designområdet baseret på forpligtende samarbejde mellem designskolerne og arkitektskolerne eller andre forskningsbaserede videregående uddannelser. Målsætningerne er 1) at styrke design-forskningen og at uddanne flere undervisere med forskningsbaggrund (ph.d.ere) til designuddannelserne og 2) at iværksætte forskningsbaseret uddannelse på designskolerne fra og med slutningen af aftale-perioden
• at styrke forskningen på Kulturministeriets uddannelser, hvor det er relevant.

Geografisk spredning og mere specialiserede faglige miljøer

I en tid med hastig faglig udvikling indebærer den store geografiske spredning af Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner en risiko for, at de faglige miljøer bliver så små, at det kommer til at hæmme det faglige niveau i uddannelserne. For at fastholde et højt fagligt niveau og et frugtbart studiemiljø øges arbejdsdelingen og samarbejdet mellem institutionerne, således at der etableres større og mere specialiserede faglige miljøer. Herved løftes uddannelsernes faglige niveau, samtidig med at institutionernes geografiske spredning fastholdes.

Der tages initiativ til:

• at styrke det faglige niveau og samtidig fastholde den geografiske spredning af institutioner. Den fremtidige fordeling af uddannelsestilbud på design- og arkitektskolerne og konservatorierne justeres som følge heraf
• at etablere forpligtende samarbejder mellem institutionerne om fagfor-deling, uddannelse, kunstnerisk udvikling, forskning, meritoverførsel m.v.
• at det forpligtende samarbejde mellem Holmen-skolerne om Workshop-scenen videreføres

Endvidere lægges der vægt på:

• at Holmen-skolerne i større omfang åbner deres faciliteter for borgere.

Styrket it-niveau

Kulturministeriets uddannelser retter sig i vid udstrækning mod informations- og mediesamfundets erhverv. For at styrke det faglige niveau i disse uddannelser og den umiddelbare praksistilknytning for de færdiguddannede, er det en afgørende forudsætning, at uddannelserne har it-kompetencer og produktionsudstyr, der er tidssvarende i forhold til de erhverv, som de færdiguddannede efterfølgende skal søge beskæftigelse i. Satsningen på it-kompetencer skal således både ses i sammenhæng med ønsket om at hæve det faglige niveau og initiativerne til styrkelse af erhvervsorienteringen. Der tages initiativ og afsættes midler til:

• at styrke it- indsatsen på uddannelserne via investeringer i tidssvarende it- kompetencer og produktionsudstyr, således at uddannelsernes råderum i forhold til tilegnelse af ny viden og anskaffelse af ny teknologi øges
• at integrere DIEM’s aktiviteter på et af konservatorierne.

Øget fokus på beskæftigelsesmulighederne i kulturerhvervene

Hvis det vækstpotentiale i kulturerhvervene, der bl.a. beskrives i den kultur- og erhvervspolitiske redegørelse, Danmarks kreative potentiale, skal realiseres, er det vigtigt, at uddannelserne tager højde for vilkårene i de kulturerhverv der uddannes til, og at samspillet mellem kulturerhvervene og uddannelsesinstitutionerne intensiveres. Kulturministeriets uddannelser skal sikre, at de uddannede er fleksible i forhold til beskæftigelsesmulighederne på det fremtidige arbejdsmarked. Samtidig undersøges behovet for at oprette nye uddannelseslinjer. Forbedrede muligheder for merit og fleksibilitet på Kulturministeriets uddannelser skal gøre det lettere at kombinere Kulturministeriets uddannelser med mere erhvervsorienterede elementer fra andre videregående uddannelser. Adgangen til praktik skal også øges. Kulturministeriets uddannelser skal i højere grad ruste de studerende til at udfolde deres kreative kompetencer i nye erhvervsmæssige sammenhænge indenfor kulturerhvervene samt forberede de studerende på i vid udstrækning at blive beskæftiget som freelancere og som selvstændige erhvervsdrivende, i respekt for uddannelsernes forskellighed.

Der tages initiativ og afsættes midler til: 

• at indføre meritgivende praktikordninger med udgangspunkt i uddannelsernes faglighed
• at undersøge om og i givet fald hvor, der skal etableres en musicaluddannelse, som finansieres ved at konvertere pladser på skuespilleruddannelsen
• at gøre det ekstra hold på Den Danske Filmskoles tv-uddannelse permanent
• at modernisere ansættelsesreglerne i overensstemmelse med tilsvarende regler på universiteterne med henblik på at styrke ledelsens ansættelses-kompetence.

Styrket efter- og videreuddannelse

Livslang læring skal også være en mulighed indenfor Kulturministeriets uddannelser, og derfor etableres muligheder for efter- og videreuddannelse på relevante områder indenfor de kunstneriske fagområder. Formålet er at give færdiguddannede et ekstra kompetenceløft, der kan forbedre deres beskæftigelsesmuligheder og at imødekomme erhvervenes efterspørgsel efter nye kompetencer. Der tages initiativ og afsættes midler til:

• at undersøge behovet for efter- og videreuddannelse nærmer
• at udvikle, etablere og drive efter- og videreuddannelse på Kulturministeriets uddannelser.