Billedkunst og fotografier

Den, der har skabt et billedkunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvis det har den tilstrækkelige originalitet. Ophavsretten opstår i takt med, at et værk skabes. Der er ingen krav om, at man skal registrere sin ophavsret, og der eksisterer derfor ikke et offentligt register over indehavere af ophavsrettigheder.

Ophavsmanden har eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden. Denne eneret varer indtil 70 år efter ophavsmandens død.

Hvis du vil bruge et billedkunstnerisk værk på en måde, der er omfattet af rettighedshaverens eneret, kræver det rettighedshaverens tilladelse med mindre, det er tilladt efter en særregel i ophavsretsloven. I de fleste tilfælde indhentes rettighedshavernes tilladelse ved at rette henvendelse til de relevante rettighedshavere. I andre tilfælde kan det være, at tilladelsen kan gives af en forvaltningsorganisation, der repræsenterer rettighedshaverne.

Bruger du alligevel et billedkunstnerisk værk uden tilladelse fra rettighedshaveren, og uden at det er tilladt efter en særregel i ophavsretsloven, kan det resultere i, at du skal betale erstatning til rettighedshaverne, og derudover kan du også blive straffet med bøde eller fængsel.

Fotografier kan være beskyttet af ophavsretsloven på to måder – enten som et fotografisk værk eller som et fotografisk billede. Reglerne er forskellige for de to former, som du kan læse mere om nedenfor. 

Fotografiske værker beskyttes på samme måde som alle andre billedkunstneriske værker, som beskrevet ovenfor. For at der kan være tale om et værk i lovens forstand, skal det opfylde et krav om originalitet. Det betyder, at fotografiet skal være et resultat af ophavsmandens personlige og skabende indsats. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis fotografen har truffet nogle kreative valg i forbindelse med skabelsen af fotografiet – det kan være en særlig belysning, opsætning, kameravinkel m.v.

Hvis et fotografi ikke opfylder kravet om originalitet, er der tale om et fotografisk billede og ikke et værk. Det betyder, at fotografiet er beskyttet efter andre regler i ophavsretsloven.

Fotografiske billeder er beskyttet indtil 50 år efter udgangen af det år, hvor billedet blev fremstillet. Rettigheden består altså i 50 år, selvom der ikke er tale om et resultat af en personlig, skabende indsats. Der behøver altså ikke være foretaget særlige kreative valg ved fremstillingen. Det er fotografen, der har rettighederne til fotografiske billeder, dvs. den, der betjener kameraet.

Man skal være opmærksom på, at et fotografi ifølge loven både kan være beskyttet som fotografisk værk i indtil 70 år efter ophavsmandens død og som fotografisk billede i 50 år efter det år, hvor fotografiet blev fremstillet.

Et fotografisk billede kan derimod kun beskyttes i 50 år efter det år, hvor fotografiet blev fremstillet.

Hvis ophavsmanden og fotografen ikke er den samme person, kan der endvidere være flere rettighedshavere til fotografiet.

Det skal bemærkes, at 50-årsbeskyttelsen af fotografiske billeder ikke finder anvendelse på fotografier fremstillet før 1.1.1970, da beskyttelsestiden er udløbet for fotografier fremstillet før denne dato i henhold til fotografiloven. Dvs. at et fotografisk billede fra 1960’erne ikke nyder beskyttelse efter ophavsretsloven – med mindre der altså er tale om et værk.

Kopiering er omfattet af ophavsmandens eneret, og der kræves derfor som udgangspunkt tilladelse fra ophavsmanden, hvis du ønsker at kopiere enten et fotografisk eller et andet billedkunstnerisk værk.

Du må frit fremstille enkelte analoge kopier af fotografiske og billedkunstneriske værker til privat brug. ”Privat brug” omfatter almindeligvis kopiering til egen brug og brug for personer, som fremstilleren har et personligt bånd til, dvs. familie, venner og bekendte (privatsfæren). Om en kopiering falder ind under bestemmelsen afhænger dog af en konkret vurdering.

Du må lave analoge kopier af alle offentliggjorte fotografier og kunstværker, uanset om du selv ejer dem, eller om det er værker, du har lånt eller lejet.

Efter ophavsretsloven må du gerne lave enkelte digitale kopier, så længe det kun er til personlig brug. Det betyder, at f.eks. et digitalt fotografisk billede eller værk gerne må kopieres til andre digitale medier, som eksempelvis en computer eller tablet, så længe det sker til personlig brug for dig selv eller til personer i din husstand. Andre, herunder venner, bekendte og familie, der ikke er en del af din husstand, er ikke omfattet af begrebet personlig brug, og det er derfor ikke tilladt at fremstille digitale eksemplarer til disse personer.

Det er ikke tilladt at fremstille digitale eksemplarer på baggrund af eksemplarer, der er lånt eller lejet eller downloadet ulovligt fra internettet. Det afgørende er, om du ejer det originale eksemplar på kopieringstidspunktet. Hvis du efterfølgende sælger originalen, har det ikke betydning for lovligheden af kopien.

Du skal være opmærksom på, at der altid gælder et krav om såkaldt lovligt forlæg, når du kopierer billedkunstneriske værker – uanset om kopieringen er analog eller digital. Det betyder, at du skal have lovlig adgang til det billedkunstneriske værk, du kopierer fra. Den må altså ikke være en ulovlig kopi i sig selv.

Du skal desuden være opmærksom på, at privatkopieringsreglen kun gælder fysiske personer. Privatkopieringsreglen gælder endvidere ikke, hvis kopieringen sker i erhvervsøjemed. Juridiske personer som eksempelvis institutioner, organisationer og erhvervsvirksomheder er ikke omfattet af denne regel og skal derfor indhente tilladelse fra rettighedshaveren, hvis de ønsker at fremstille kopier af billedkunstneriske værker.

Når du kopierer et fotografisk eller andet billedkunstnerisk værk, må du ikke bruge fremmed medhjælp, der medvirker i erhvervsøjemed. Det betyder, at du ikke må få f.eks. en kopibutik til at lave en kopi for dig. Du må gerne bruge fremmed medhjælp, der ikke medvirker i erhvervsøjemed, så længe den fremstillede kopi er analog. Det betyder, at du gerne må få f.eks. et bibliotek til at fremstille en analog kopi for dig, da et bibliotek ikke laver kopien i erhvervsøjemed.

Hvis du selv vil lave en kopi af et fotografi, men ikke selv har det nødvendige tekniske udstyr, som f.eks. en fotokopimaskine, skal du være opmærksom på, at der gælder en særlig regel om brug af andres tekniske udstyr. Du må nemlig ikke bruge teknisk udstyr, der er stillet til rådighed på et offentligt tilgængeligt sted, når det er stillet til rådighed i erhvervsøjemed. Det betyder, at du almindeligvis ikke må kopiere et fotografi på kopimaskiner, der er stillet til rådighed i kopibutikker, i dagligvareforretninger eller andre lignende steder – uanset om du skal betale for at måtte lave kopien eller ej. Du må derimod gerne lave kopien på kopimaskiner, der er stillet til rådighed på biblioteker og andre offentlige institutioner, da de ikke er stillet til rådighed i erhvervsøjemed. Du må f.eks. også gerne lave kopien på en vens private kopimaskine, da den ikke er stillet til rådighed på et offentligt tilgængeligt sted.

På internettet findes der store mængder af billeder, som man ikke umiddelbart kan se, hvem der har ophavsretten til. Når man downloader et billede fra internettet, bliver der lavet en kopi af billedet på det medie, som man henter billedet ned på, f. eks. på en computer. En sådan kopiering er omfattet af rettighedshaverens eneret, og det kræver derfor som udgangspunkt rettighedshaverens tilladelse.

Det er dog lovligt at downloade billeder fra internettet uden ophavsmandens tilladelse, hvis det kun sker til personlig brug, dvs. til brug for en selv og ens husstand. Det er dog en forudsætning, at de billeder, du downloader, er blevet lagt lovligt ud på hjemmesiden.

Privatkopieringsreglen omfatter kun fysiske personer og gælder ikke for institutioner, organisationer eller erhvervsvirksomheder. Privatkopieringsreglen gælder endvidere ikke, hvis kopieringen sker i erhvervsøjemed.

I mange tilfælde er rettighedshaverne overhovedet ikke klar over, at deres værker ligger på den hjemmeside, du besøger. Hvis de ikke har givet deres tilladelse til, at værkerne må være på hjemmesiden, er de værker, der ligger på hjemmesiden, ulovlige kopier, og du bryder loven og risikerer straf- og/eller erstatningsansvar, når du downloader dem.

Det vil ofte være vanskeligt at konstatere, om de fotografiske eller billedkunstneriske værker, som findes på de forskellige hjemmesider, er gjort tilgængelige med rettighedshavernes samtykke. Hvis du ved, at de enkelte værker er lagt ud på internettet uden tilladelse fra rettighedshaveren, er du ikke i god tro, og du vil efter omstændighederne kunne ifalde ansvar. Du vil f.eks. ikke være i god tro, hvis du har fået oplyst, at en domstol har fastslået, at materialet på en bestemt hjemmeside er ulovligt.

Hvis den side, du ønsker at downloade fra, ikke er at finde på nogen lister over hverken lovlige eller ulovlige hjemmesider, kan du prøve at spørge dig selv om følgende:

• Er der en klar angivelse af, hvem der står bag hjemmesiden – navn, adresse, telefonnummer m.v.?
• Fremgår det af hjemmesiden, om der er truffet aftale med rettighedshaverne om klarering af rettigheder og betaling?
• Er der en fornuftig sammenhæng mellem prisen for at downloade og den normale markedspris for produkterne?

Det bedste råd er i alle tilfælde at bruge sin sunde fornuft, for det vil ofte være nemt at konstatere, om en hjemmeside er lovlig eller ej, og om det, du ønsker at downloade, er lagt ud på internettet med rettighedshaverens tilladelse.

Den almindelige regel om, at det er tilladt at citere fra et offentliggjort værk gælder ikke i forhold til kunstværker som f.eks. fotografier og malerier.

Det er dog tilladt at gengive offentliggjorte kunstværker (fotografiske værker, billedkunstneriske værker, værker af brugskunst samt værker af bygningskunst), så længe det sker i forbindelse med en kritisk eller videnskabelig fremstilling i tilslutning til teksten, og så længe det gøres i overensstemmelse med god skik, og der kun citeres i det omfang, som formålet betinger. Det er desuden en betingelse, at der ikke citeres i erhvervsøjemed.

En fremstilling af værket er kun kritisk eller videnskabelig, hvis den har et kritisk eller videnskabeligt formål, som f.eks. en anmeldelse af en kunstudstilling eller en videnskabelig artikel om et kunstværk.

Hvad der er god skik, og vurderingen af om der er citeret i et omfang, som formålet betinger, er forskelligt fra sag til sag og afhænger af en konkret vurdering. De to betingelser hænger på sin vis sammen og kan ses som et krav om loyalitet overfor rettighedshaveren til værket.

Ophavsmandens eneret omfatter enhver eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse af værket i oprindelig eller ændret skikkelse.

Hvis man redigerer eller ændrer i f.eks. et fotografi eller et maleri, f.eks. ved at ændre farverne eller delvist male et maleri om, laver man en bearbejdelse.

Den, der har lavet bearbejdelsen af værket, har ophavsret til netop denne bearbejdelse, hvis bearbejdelsen har den tilstrækkelige originalitet. Det betyder, at du har en eneret til at fremstille eksemplarer af din udgave af bearbejdelsen og til at gøre den tilgængelig for almenheden. Du kan dog ikke forbyde andre at lave deres egen version af det oprindelige maleri.

Bearbejdelsen er et såkaldt afhængighedsværk. Det betyder, at retten til at bruge bearbejdelsen er afhængig af retten til at bruge det oprindelige værk. Du må derfor ikke bruge din eneret til at fremstille eksemplarer af bearbejdningen og til at gøre den tilgængelig for almenheden, uden først at have fået tilladelse fra rettighedshaveren til det oprindelige værk.

Rettighedshavere kan overdrage forvaltningen af nogle eller alle deres rettigheder til en kollektiv forvaltningsorganisation. Forvaltningsorganisationen kan på disse områder indgå kollektive forvaltningsaftaler på vegne af rettighedshaverne efter fuldmagt fra disse. Dette vil ofte være en fordel for brugeren på områder, hvor der bruges en stor mængde værker, og hvor brugeren uden en kollektiv aftale ville skulle lave aftaler med hver enkelt rettighedshaver. Et sådan eksempel er ved kopiering af billeder i virksomheder.

Hvis du ønsker at bruge en større mængde værker fra et stort antal rettighedshavere, kan det være en fordel at henvende dig til den relevante kollektive forvaltningsorganisation.

På området for billedkunst og fotografier er VISDA et eksempel på en sådan forvaltningsorganisation.

For mere information se VISDAs hjemmeside