Problematiske forhold for LGBTI+ personer i idrætten
Ny undersøgelse viser, at hver femte LGBTI+ person i idrætten ikke føler sig inkluderet i det sociale fællesskab, og mere end hver fjerde af respondenterne har oplevet nedsættende ord og fordomme rettet imod dem selv. Der er brug for at iværksætte tiltag som kan skabe en øget inklusion og trivsel for LGBTI+ personer i idrætsforeningerne, slår kulturministeren fast.
Pressemeddelelse
17.12.2020
Kulturminister Joy Mogensen siger:
”Når det kommer til tolerance og åbenhed, så må vi desværre erkende, at der også i idrætten er steder, der halter bagefter. Vi skal tale åbnet om de her problemer, så vi kan komme diskriminationen til livs.
Jeg har talt med DIF, DGI og resten af Regnbuekoalitionen om, at de nu vil se på de anbefalinger, som ligger i rapporten, så der kan iværksættes helt håndgribelige tiltag, der bidrager til et mere inkluderende og mangfoldigt idrætsliv. Vi har brug for alle – også i idrætten. Og regeringen vil løbende følge op, at der bliver gjort nok.”
Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:
”Ingen skal være udelukket fra at opleve det fællesskab, som er i de danske idrætsforeninger, fordi de fx føler sig ekskluderet eller får ubehagelige kommentarer på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. Jeg er glad for, at DIF, DGI og resten af Regnbuekoalitionen nu tager fat om at skabe plads til alle i idrætslivet, som er et centralt samlingspunkt for lokalsamfundene og for danskerne.”
Hovedkonklusioner
Hver femte LGBTI+ person føler sig ikke inkluderet i det social fællesskab. Det er primært personer under 30 år samt de, der bor uden for hovedstadsområdet, der ikke føler sig inkluderet.
Eliteidrætsmiljøer og fangrupper opfattes som mest ekskluderende mens private centre og idrætsforeninger opfattes som mere inkluderende. Omklædningen bidrager til oplevelsen af eksklusion, og mere end halvdelen angiver, at de oplever omklædningssituationer som ubehagelige.
Omgangstonen i sportsmiljøer er præget af homofobisk sprogbrug. Således har omkring to tredjedele af respondenterne, der dyrker sport i en idrætsforening, oplevet nedsættende sprogbrug om LGBTI+ personer.
De negative oplevelser har for mange LGBTI+ personer i undersøgelsen været medvirkende til, at de på et tidspunkt er stoppet til en sport. De negative oplevelser er mest udbredt hos transpersoner og/eller non-binære personer.
Interviewpersonerne i undersøgelsen peger på, at der mangler viden om LGBTI+ personer – særligt om interkønnede og transpersoner Der peges på, at større viden og en aktiv og synlig LGBTI+ politik samt en bedre uddannelse af trænere og personale i LGBTI+ forhold ville øge trivslen og motivation for at deltage i idrætsfællesskaber.
På baggrund af undersøgelsen er der udarbejdet i alt 10 anbefalinger til mål og indsatser, der kan arbejdes videre med i idrætsforbundene og –foreningerne for at styrke trivslen blandt LGBTI-personer i idrætsforeningerne.
Læs mere om anbefalingerne her
Baggrund om undersøgelsen
Kulturministeriet igangsatte i efteråret 2019 en undersøgelse af LGBTI-personers forhold og udfordringer i idrætsforeninger. Undersøgelsen omfatter bl.a. en kortlægning af typer af oplevede barrierer, omfanget af barrierer og diskrimination på sociale medier. Initiativet er en del af en større handlingsplan på LBGTI-området, som et bredt flertal i Folketinget i 2018 blev enige om.
Undersøgelsen er foretaget af Konsulentfirmaet Analyse & Tal i samarbejde med en følgegruppe bestående af medlemmer fra Idrættens Regnbuekoalition (Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, PAN Idræt, LGBT Danmark, LGBT+ Ungdom, Copenhagen Pride, Copenhagen 2021, Dansk Boldspil Union, Dansk Håndbold Forbund, DGI, Danmarks Idrætsforbund, Hellerup Idrætsklub, Spillerforeningen og Sex og Samfund).
Undersøgelsen er baseret på surveybesvarelser og interviews med omkring 850 LGBTI+ personer. Der kan på den baggrund ikke statistisk generaliseres til hele populationen af LGBTI+ personer.
Yderligere oplysninger
Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16