Bogen og litteraturens vilkår 2021

Bogpanelets rapport præsenterer nye tal på udviklingen inden for alt fra forlagenes omsætning til danskernes bibliotekslån og læsevaner.

Udgiver:
Bogpanelet for Kulturministeriet

Publiceret:
November 2021

Type:
Årsrapport

Årsrapporten viser, at bogbranchen og danskernes bogvaner fortsætter den digitale udvikling. Nedlukningerne i marts 2020 og december 2020 forstærkede endda den digitale udvikling inden for danskernes bogkøb, bibliotekslån og læsning.

Den mest markante udvikling i årets tal kan man finde i udlån af netlydbøger og e-bøger. Særligt netlydbogen oplever endnu et år med store stigninger i antallet af biblioteksudlån og større andel af forlagenes omsætning. Forlagenes omsætning er svagt stigende, selvom antallet af forlag er faldet med fem. Herudover viser årets tal, at danskerne overordnet set hverken læser mere eller mindre. Tallene vidner om, at Danmark har en stærk digital infrastruktur både på bogmarkedet og i bibliotekerne, som sikrer, at danskerne kan få adgang til litteratur.

Bogen og litteraturens vilkår 2021

Opdateret 26. januar 2024