Danskernes digitale bibliotek

Rapporten præsenterer udfordringer og muligheder i folkebibliotekernes arbejde med digitale platforme.

Udgiver:
KL, Kulturstyrelsen og Kulturministeriet 

Publiceret:
2012

Type:
Rapport

Folkebibliotekerne har for alvor taget de nye medier til sig og har igennem de sidste mange år arbejdet med formidling af digitale materialer. Allerede med vedtagelsen af biblioteksloven fra 2000 fik folkebibliotekerne til opgave at arbejde med elektroniske informationsressourcer og multimedier. 

I de senere år er bibliotekerne begyndt også at arbejde med de netbaserede digitale materialer, som fx e-bøger, digital musik og elektroniske tidsskrifter. De netbaserede materialer stiller nye krav til folkebibliotekerne, hvis de fortsat skal gå foran i forhold til at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet.

Forarbejdet til et digitalt bibliotek har allerede været i gang i flere år, og der er en masse at bygge på. Både staten og kommunerne har de sidste årtier foretaget en række investeringer bl.a. i regi af DBC (Danmarks BiblioteksCenter), og folkebibliotekerne har påbegyndt udviklingen af en fælles biblioteksløsning med TING-samarbejdet.

Rapporten indkredser udfordringer og potentialer i folkebibliotekernes arbejde med den digitale formidling som grundlag for en beslutning om en fælles fremtidig indsats på området.

Danskernes digitale bibliotek (pdf)

Danskernes digitale bibliotek - bilag (pdf)

Opdateret 18. februar 2021