DBU's indtægter og udgifter - html version
HTML-version
Udgiver:
Kulturministeriet
Publiceret:
1997
Type:
Andre udgivelser
1. Formål og metode
Dette indledende kapitel har tre formål. Først præsenteres analysens kommissorium, hvorefter de metodiske værktøjer, som er blevet anvendt i analysen, beskrives. Endelig foretages en kort, overordnet gennemgang af DBU´s organisation, dvs. den politiske og administrative struktur.
1.1 Formålet med analysen
I august 1996 fremgik det af Kulturministeriets pengestrømsanalyse af idrættens 'Tipsmidler', at DBU indtager en særstilling blandt de 57 specialforbund under Dansk Idrætsforbunds paraply. DBU´s økonomi er i langt mindre udstrækning afhængig af tilskud fra 'Tipsmidlerne' end de øvrige forbund, og DBU har over en årrække formået at opbygge en formue, der i 1995/96 var på cirka 82,5 mio. kr. inklusiv henlæggelser.
På denne baggrund er det relevant at foretage en analyse af DBU´s pengestrømme og analysere de hensigter, som ligger bag disse pengestrømme. Disse målsætninger og pengestrømme skal sammenholdes med intentionerne bag 'Lov om visse spil, lotterier og væddemål' (lovbekendtgørelse nr. 655 af 28. juli 1995), hvor det i bemærkningerne til et ændringsforslag i 1988 fremhæves, at idrættens hovedorganisationer skal afsætte en del af den øgede indtægt, der følger af lottospillets indførelse, til forsøg, udvikling og omstilling inden for breddeidrætten.
Den forøgede indtægt, der med virkning fra 1989 skal anvendes til breddeidrætten, er ikke præcist fastlagt, men med udgangspunkt i Kulturministeriets rapport fra august 1996, 'Anvendelsen af tipsmidlerne til idrætten', kan man beregne sig frem til et retningsgivende niveau på 38% af de samlede 'Tipsmidler' i perioden 1989-1995. En del af disse 38% skal ifølge Tipsloven anvendes til forsøg, udvikling og omstilling, uden at denne andel er nærmere fastlagt.
Analysen har til formål at besvare nedenstående 6 spørgsmål:
Hvilke overordnede målsætninger har DBU generelt for sine aktiviteter og specifikt for 'Tipsmidlerne', og i hvilken udstrækning imødekommer disse målsætninger kravet om, at DBU's hovedorganisation, DIF, i stigende grad skal afsætte en del af 'Tipsmidlerne' til breddeidrætten under overskriften 'Forsøg, udvikling og omstilling'?
Hvordan ser en pengestrømsanalyse ud for DBU for årene 1981-1996, og herunder hvordan er pengestrømmen mellem DBU, Divisionsforeningen, Lokalunionerne og Initiativfonden?
Hvordan harmonerer udviklingen i DBU's pengestrømme med DBU's overordnede målsætninger og med Tipslovens målsætninger om midler til breddeidrætten?
Hvordan har DBU's bredde- og eliteaktiviteter udviklet sig i perioden 1981-1996, hvilke indtægter og udgifter har der været forbundet hermed, og hvilke resultater i form af blandt andet antal medlemmer og aktivitetsomfanget er afledt heraf?
Hvilke politikker/argumenter samt beslutningsprocesser ligger bag DBU's indtægtsgivende og udgiftskrævende aktiviteter samt formueudvikling?
Hvilke planer foreligger der for DBU's aktiviteter, indtægter, udgifter samt formueudvikling de kommende fem år, og hvilke politikker/argumenter samt beslutningsprocesser ligger bag?
Analysegenstanden er således DBU forstået som koncernen DBU, indeholdende Divisionsforeningen, lokalunionerne og Initiativfonden. Som det fremgår, vil klubberne ikke blive inddraget i analysearbejdet. Koncernen DBU er afbildet i nedenstående figur, hvor klubberne dog er illustreret for fuldstændighedens skyld.
Figur 1.1: Koncernen DBU 1996
Foreningen af Lokalunioner, FLU, optræder ikke i figur 1.1, idet FLU nok eksisterede formelt i 1996, men i realiteten ikke længere spillede nogen betydelig rolle.
Analysen af DBU´s indtægter og udgifter, intentioner og handlinger tager således stilling til, hvorledes DBU kvantitativt og kvalitativt allokerer sine midler, og hvorledes denne allokering imødekommer de lovmæssige intentioner. Analysen tager derimod ikke stilling til, hvordan brugerne af DBU's ydelser opfatter disse, og dermed heller ikke om en anden kvalitativ og kvantitativ allokering i højere grad vil være at foretrække af brugerne.
Arbejdet med rapporten er fulgt af en følgegruppe bestående af idrætsforskerne Lektor Anders Halling, Professor Klaus Nielsen og Forskningsmedarbejder Knud Larsen samt repræsentanter fra Kulturministeriet.
1.2 Metodisk tilgang
Den metodiske tilgang består grundlæggende af tre komponenter: Desk research, personlige interview og dialogmøder med følgegruppen.
- Desk research: Dette arbejde er primært rettet mod DBU´s skriftlige målsætninger og politikker, samt mod regnskabsmæssige oplysninger. Kilderne har været: DBU´s årsberetninger, DBU´s håndbog omfattende 'Love for Dansk Boldspil-Union', referater fra bestyrelsesmøder og repræsentantskabsmøder, akademiske rapporter, betænkninger, avisartikler, regnskaber samt andre faktuelle oplysninger, der er blevet stillet til rådighed af koncernen DBU.
- Personlige interview: Med henblik på at supplere de skriftlige og regnskabsmæssige oplysninger har PLS Consult foretaget personlige, semistrukturerede interview med repræsentanter for bl.a. DBU´s folkevalgte og administrationen, Initiativfondens bestyrelse, lokalunionerne, Divisionsforeningen samt Spillerforeningen.
De personlige interview har haft to formål - et faktuelt og et holdningsmæssigt. Interviewene har faktuelt haft til hensigt at uddybe og kvalificere de skriftlige oplysninger omkring eksempelvis DBU´s budgetteringspraksis, beslutningsprocesser og planer for fremtiden. Holdningsmæssigt har intentionen været at tilvejebringe normative vurderinger af DBU´s prioriteringer og aktiviteter.
I tabellen herunder er de deltagende interviewpersoner opregnet med angivelse af placering i eller uden for DBU-koncernen. Flere personer er blevet interviewet gentagne gange, hvilket især gælder for DBU's generalsekretær, DBU's regnskabschef og DBU's revisor.
Tabel 1.1 Deltagende interviewpersoner og deres position
TABEL MANGLER
Dialogmøder: Dialogmøderne med følgegruppen har haft tre funktioner. For det første har møderne bidraget til præciseringer af undersøgelsens formål og fremgangsmåde. For det andet har følgegruppen fungeret som sparringspartner i relation til spørgsmål af begrebsafklarende karakter, og endelig for det tredje har følgegruppen bidraget til kvalitetssikring af analyseresultaterne.
Det skal fremhæves, at rapportens regnskabsanalyser tager udgangspunkt i de officielle regnskaber, og at det således forudsættes, at disse regnskaber er retvisende.
1.3 DBU´s organisation
Udviklingen i DBU har i de senere år været kendetegnet af milepæle. Man fejrede i 1989 100-års jubilæum med en lang række aktiviteter for både elite og bredde. I 1992 oplevede organisationen sin hidtil største sportslige triumf, da Herrelandsholdet vandt EM i Sverige. Denne sportslige kraftpræstation manifesterede sig også økonomisk, således at DBU i 1995/96 havde en formue på cirka 82,5 mio. kr. og dermed har sikret sig et stort økonomisk råderum. Tilmed er medieinteressen og den kommercielle interesse for fodboldens slagskib på klubniveau - nu kaldet Faxe Kondi-ligaen - steget drastisk siden indførelsen af professionel fodbold i 1978.
Disse - og andre - udviklingstræk har naturligvis sat sig spor i DBU´s organisationsstruktur - både politisk og administrativt. For at give et overblik over DBU´s aktuelle politiske og administrative organisering er koncernens struktur yderligere opdelt i en række politiske og administrative underenheder, der er gengivet i figur 1.3 på næste side.
DBU´S VÆRDIGRUNDLAG - OG DISKUSSIONEN OM SAMME
Organisationer er bærere af normer og værdier, som er styrende for aktiviteter, prioriteringer og ressourceallokeringen. DBU´s overordnede værdigrundlag kan beskrives med udgangspunkt i den overordnede formålsbestemmelse - 'at fremme dansk fodbold' - samt formandens årsberetninger på repræsentantskabsmødet. Dansk fodbold skal i DBU-regi fremmes på baggrund af en enhedstanke, der billedligt illustreres ved hjælp af en pyramide. I bunden er det uundværlige fundament, bredden, mens pyramidens spids repræsenteres af eliten på landsholdet. Billedet skal vise, at i fodboldens verden er bredde og elite gensidigt afhængige af hinanden, og at fodboldens interesser tjenes bedst inden for én organisation - DBU.
Denne enhedstanke fungerer dog ikke uden gnidninger. DBU skal således spænde bredt over fodboldmæssige interesser, der rækker fra den professionelle idræts kommercielle hensyn til breddeklubberne, hvis fundament bygger på det frivillige arbejde, forankret i lokalsamfundene. Især divisionsklubbernes organ, Divisionsforeningen, mener ikke, at DBU varetager fodboldens interesser optimalt. Divisionsforeningens utilfredshed er på det seneste blevet manifesteret ved, at Divisionsforeningens indklagede DBU for Konkurrencerådet, hvor Divisionsforeningen blandt andet påstår, at DBU misbruger sin monopollignende stilling inden for fodbolden[1]. DBU´s værdigrundlag må dog på trods af uenighederne siges at være funderet i enhedstankens pyramide.
DBU's enhedstanke er forankret i, hvad der kan kaldes en konkurrence- og præstationsorienteret tradition med regelsæt, selektion og forbedring som nøglebegreber.
Det er et omdiskuteret spørgsmål om både elite- og breddeinteresser kan varetages tilfredsstillende inden for den konkurrence- og præstationsorienterede tradition, eller om en tradition, primært kendetegnet ved trivselsfremmende formål, bedre kan varetage breddens interesser. Breddeidrætsbetænkningen (1987) bemærker således, at der 'må være en forståelse af en idrætsvirkelighed, som er sammensat og mangesidet og derfor også præget af modsætninger'. Betænkningen henviser i øvrigt til, at eliteidrætsbetænkningen fra 1983 ikke kunne finde empirisk belæg for en positiv sammenhæng mellem elitepræstationer og tilgangen af breddeudøvere. I interviewene med DBU's top udtrykkes der uenighed i, at elite og bredde står i modsætning til hinanden. DBU, og i øvrigt også DIF, ser bredde- og elitearbejdet som komplementære størrelser, hvor sociale og konkurrenceprægede aktiviteter understøtter hinanden.
UDVIKLINGEN I DBU´S ADMINISTRATION
Figur 1.3 på forrige side gengiver DBU´s struktur i 1997. Men dette øjebliksbillede dækker over en kraftig udvikling i DBU´s struktur gennem de seneste 10-15 år. Denne udvikling kan blandt andet ses af omfanget af DBU´s administration, hvor antal administrative medarbejdere (eksklusiv konsulenter) er mere end tredoblet siden 1981. Udviklingen kan således karakteriseres som en professionalisering af DBU´s administration.
Tabel 1.2 Udviklingen i antallet af ansatte i DBU´s administration
|
UDVIKLINGEN I DBU´S POLITISKE STRUKTUR
DBU´s politiske struktur har ligeledes ændret sig markant i gennem de seneste 10-15 år, som det er vist i tabel 1.3.
Tabel 1.3 Udviklingen i antallet af udvalg
|
DBU´s politiske organisation er med andre ord blevet mere specialiseret. DBU har i de seneste år bl.a. oprettet et Børne- og Ungeudvalg, et Fair-play-udvalg samt et Medieudvalg.
2. DBU´s målsætninger generelt og i relation til Tipsloven
Dette kapitel har til formål at analysere de overordnede målsætninger for DBU´s aktiviteter, som er nedfældet skriftligt. Indledningsvist diskuteres, hvorledes de lovmæssige krav om en særlig indsats over for bredden skal forstås, og der foretages en afklaring af elite- og breddebegreberne. Dernæst beskrives DBU´s generelle målsætninger og de specifikke formål i relation til "Tipsmidlerne", hvorefter det vurderes, i hvilken udstrækning disse målsætninger imødekommer de lovmæssige krav til breddeidrætsindsatsen.
2.1 De lovmæssige krav til breddeidrætsindsatsen
Indtil 1988 blev "Tipsmidlerne" tildelt idrættens hovedorganisationer uden nogen form for indholdsmæssige bindinger. Men med vedtagelsen af Tipsloven blev hovedorganisationerne stillet over for det indholdsmæssige krav, at der af den forventede meromsætning som følge af lottospillet skulle afsættes en del til udvikling, forsøg og omstilling inden for breddeidrætten (i analysen har vi valgt at overføre dette krav til specialforbundsniveau - se herunder afsnit 2.1).
Dette indholdsmæssige krav er således også baggrunden for nærværende analyse, idet DBU´s målsætninger skal vurderes i forhold til kravet om en særlig indsats over for breddeidrætten. I den forbindelse er det indledningsvist påkrævet at diskutere to facetter af fortolkningen af Tipslovens krav. For det første hvad der specifikt skal forstås ved kravene til breddeidrætsindsatsen, og for det andet opgavefordelingen mellem hovedorganisationer og specialforbund i forbindelse med opfyldelsen af disse krav.
Der foreligger ingen specifik fortolkning af, hvordan den særlige indsats over for bredden skal forstås. Den eneste konkrete handlingsanvisning i bemærkningerne til loven er således, at en del af de forøgede midler skal anvendes på breddeidrætsaktiviteter. I analysemæssigt øjemed vanskeliggør denne meget brede formålsbestemmelse en præcis sammenligning af DBU´s målsætninger med Tipslovens krav. En sådan præcis sammenstilling fordrer nogle konkrete og operationelle lovmæssige mål. Det er derfor nødvendigt at forsøge at operationalisere disse krav.
Som nævnt er kravene i lovbemærkningerne formuleret i brede vendinger: "Hovedorganisationerne skal afsætte en del af de forøgede midler, som lottospillet giver, til udvikling, omstilling og forsøg inden for breddeidrætten". Det er dog med baggrund i lovbemærkningerne, breddeidrætsbetænkningen og den daværende kulturminister, H.P. Clausens redegørelse om breddeidrætten muligt at foretage en tentativ operationalisering af lovgivningens krav:
Forsøg, omstilling og udvikling:
De tre nøglebegreber - forsøg, omstilling og udvikling - er alle dynamiske begreber, der i forskellig grad forholder sig til nyskabelser inden for breddeidrætten. I analysen af "Idrættens tipsmidler" (Kulturministeriet, 1996) er det forsøgt at eksemplificere, hvilke tiltag der kan rubriceres som breddeidrætsaktiviteter. Det kan f.eks. være omstillingsaktiviteter, indsatsen over for idrætssvage grupper, uddannelsesaktiviteter og udbygning af konsulenttjenesten. Der er dog forskel på graden af nytænkning i disse aktiviteter. Det kan derfor være nyttigt at kategorisere de tre nøglebegreber på et kontinuum og herefter indplacere de nævnte eksempler på breddeidrætsaktiviteter.
Et sådant kontinuum kan inddeles afhængigt af graden af nyskabelse i forhold til det bestående (primært forstået som breddeidrætsaktiviteter i 1988/89) spændende fra forsøg over omstilling til udvikling:
Forsøg: Breddeidrætsaktiviteter, der i vid udstrækning bryder kvalitativt med de bestående aktiviteter og/eller målgrupper. Et eksempel kunne være inddragelse af idrætsligt svage grupper, der ikke hidtil har spillet fodbold.
Omstilling: Forholdsvis markante ændringer i breddeidrætsaktiviteter, der tager udgangspunkt i de allerede eksisterende aktiviteter og målgrupper. Det kunne f.eks. være en omstillingsaktivitet inden for en fodboldskole, som blev udvidet til også at omfatte pigefodbold.
Udvikling: Relativt beskedne ændringer i breddeidrætsaktiviteterne, som tager udgangspunkt i de bestående aktiviteter. Et eksempel på en sådan aktivitet kunne være en udbygning af konsulenttjenesten, hvor flere breddekonsulenter blev ansat.
Breddeaktiviteter, der falder uden for denne definition af forsøg, omstilling og udvikling, er sædvanlige breddeaktiviteter, hvor driften foregår på et kvalitativt og kvantitativt stabilt leje. For eksempel vil administrationen af de sædvanlige breddeturneringer ikke falde inden for hverken forsøg, omstilling eller udvikling.
Kravene til - eller målsætningerne for - den særlige breddeindsats kan således opfyldes i større eller mindre grad. Der vil være tale om en lav grad af målindfrielse, hvis der udelukkende er iværksat udviklingstiltag, der bygger på allerede eksisterende aktiviteter. Omvendt er målindfrielsesgraden høj, hvis der er initieret mange forsøgsaktiviteter, der kvalitativt bryder med bestående aktiviteter og/eller målgrupper.
Dette kontinuum anvendes i analysen af DBU´s aktiviteter i kapitel 4.
Kravene til den særlige indsats over for breddeidrætten skal honoreres af hovedorganisationerne - i dette tilfælde Danmarks Idrætsforbund (DIF). Spørgsmålet er altså, hvorledes et krav til en hovedorganisation skal forstås i relation til et specialforbund - i dette tilfælde DBU. Det kan på den ene side hævdes, som f.eks. i analysen af "Idrættens tipsmidler", at de eksterne, politiske målsætninger omkring den særlige indsats over for breddeidrætten allerede er indfriet gennem hovedorganisationernes tiltag. Koncernen DIF har altså i samarbejde med de 57 specialforbund allerede iværksat en række aktiviteter, som opfylder kravene til den særlige breddeidrætsindsats. I dette perspektiv fokuseres altså ikke på enkelte specialforbund og deres respektive opfyldelse af kravene.
Skiftes fokus til de enkelte specialforbund, kan det på den anden side hævdes, at kravene til en særlige breddeidrætsindsats kan overføres til specialforbundsniveau. Det er specialforbundene, der er modtagerne af størstedelen af DIF´s midler, og derfor må kravet om breddeidrætsaktiviteterne også afspejles i de enkelte specialforbunds politikker og aktiviteter. Det er dette sidstnævnte perspektiv, som ligger til grund for nærværende analyse. Det skal understreges, at der er tale om en valgt forudsætning, idet der, som ovenfor nævnt, kan argumenteres for, at lovgivningens krav allerede er opfyldt gennem DIF´s initiativer.
2.2 Hvad forstås ved henholdsvis elite og bredde?
Endelig er det inden den egentlige analyse af DBU´s målsætninger påkrævet at afklare indholdet i begreberne elite- og breddeidræt. Med udgangspunkt i Europarådets resolution (76) 41 'European Sports for All Charter' fra 1975 er det muligt at få et indtryk af idrætsbegrebet. Dette charter anvender et rummeligt idrætsbegreb, som fastslår, at alle mennesker har ret til at deltage i sportsaktiviteter, og at sportsdeltagelsen har en række positive egenskaber - både samfundsmæssigt og for den enkelte udøver - hvorfor sportsaktiviteter bør støttes af offentlige midler.
Resolutionen inddeler idrætsaktiviteter i to meget brede kategorier afhængigt af den enkelte sportsudøvers motiver for at deltage i idrætsaktiviteten. Den ene kategori omfatter f.eks. konkurrencebaserede aktiviteter og 'lystbaserede', æstetiske aktiviteter. Den anden kategori indeholder motionsbaserede aktiviteter, hvor deltagelsen er motiveret af de resulterende effekter på arbejdsevne samt fysisk og psykisk velbefindende, og hvor den enkelte udøvers evner ikke spiller nogen rolle for udbyttet.
I forhold til disse begreber vil DBU´s konkurrence- og præstationsorienterede tradition fortrinsvist kunne indplaceres i den førstnævnte kategori. Imidlertid er kategorierne ikke gensidigt udelukkende, hvorfor DBU's konkurrence- og præstationsorienterede tradition også kan rumme de mere motions- og trivselsbaserede aktiviteter. Denne analyse har blandt andet til formål at bedømme omfanget af de mere motions- og trivselsbaserede aktiviteter hos DBU.
En anden, og i analytisk henseende mere funktionel, begrebsfastlæggelse af henholdsvis elite og bredde kan findes i en undersøgelse fra 1981 af eliteidrætsudøvernes vilkår, hvor der blev anvendt en tredelt forståelse af elitebegrebet (som er gengivet i eliteidrætsbetænkningen - Ministeriet for Kulturelle Anliggender, 1983: 101):
International elite forstået som udøvere, der konkurrerer på internationalt niveau i form af landskampe
National elite forstået som udøvere, der konkurrerer på højeste nationale seniorniveau (minus international elite)
Talentfuld ungdom, forstået som udøvere på ynglinge- eller juniorlandshold eller udøvere, der repræsenterer den pågældende idrætsgren ved internationale mesterskaber
Bredden vil i dette perspektiv kunne defineres som alle aktive fratrukket eliteudøverne. PLS Consult har dog i nærværende analyse valgt en bredere definition af elitebegrebet end det ovennævnte, dels med baggrund i breddeudvalgsbetænkningen, der opererer med en forholdsvis snæver forståelse af bredden, og dels med baggrund i følgende overvejelser:
Der findes ikke nogen entydig og autoritativ fastlæggelse af, hvordan henholdsvis elite og bredde skal defineres. Det er derfor valgt at lægge afgørende vægt på, om turneringerne har været landsdækkende. Deltagelse i en landsdækkende turnering indikerer et vist fodboldmæssigt niveau, et vist fodboldsyn, systematik i trænings- og rekrutteringsmetoder og indbyrdes konkurrence. Dermed har vi også inkluderet ungdomsspillerne i Danmarksturneringerne og deltagere ved unionsstævnerne, idet disse spillere er at betragte som den nationale elite på det pågældende alderstrin.
I forlængelse af ovenstående har DBU selv nedsat et Herreeliteungdomsudvalg ved siden af Børne- og Ungdomsudvalget bl.a. for at 'udpege og udvikle herreungdomsspillere, som vil kunne deltage på herreungdomslandsholdene for spillere under 19 år'. Arbejdet med de bedste ungdomsspillere håndteres således bedst som en eliteaktivitet, og følgelig bør aktiviteter knyttet til disse spillere i analysen indgå som eliteaktiviteter.
I forlængelse af disse overvejelser har vi valgt at forstå den fodboldmæssige elite som følger:
ANVENDTE DEFINITIONER AF HENHOLDSVIS BREDDE OG ELITE
Elite:
Landsholdet for henholdsvis herrer og damer, dame- og herrespillere i Danmarksturneringen samt deltagere i unionsstævner og aktiviteter knyttet til disse spillere (administration, trænere, dommere m.v.).
Ungdomslandsholdene samt spillere i Danmarksturneringen i herreungdomsfodbold og Danmarksturneringen for Damejuniorer og aktiviteter knyttet til disse spillere (administration, trænere, dommere m.v.).
Bredde:
Bredden forstås således som alle aktive fratrukket de ovennævnte og aktiviteter knyttet til disse spillere (administration, trænere, dommere m.v.).
Definitionerne omhandler kun aktiviteter organiseret inden for DBU. Konsekvenserne af denne definition er, at unionsstævner for ungdomshold samt Ynglinge- og Junior DM-rækken henregnes til eliten. Organisationen DBU mener, at denne definition tenderer en for bred eliteopfattelse, idet især unionsstævner men også Ynglinge- og Junior DM-rækken omfatter en del spillere, der ikke har talent til at spille i en senior Danmarksturnering.
Ovenstående definitioner kan kaldes den almindelige elite/bredde-forståelse. Således kan DBU´s aktiviteter relateres til denne forståelse og derigennem give et indblik i prioriteringerne mellem elite- og breddeaktiviteter. Denne forståelse kan desuden relateres til kravet om forsøg, omstilling og udvikling inden for breddeidrætten, hvorved den almindelige breddeindsats, foruden driften af sædvanlige aktiviteter, også indeholder udviklingsaktiviteter.
Vi vil herudover anvende en snævrere breddeforståelse, som tager udgangspunkt i operationaliseringen af kravet om forsøg og omstilling inden for breddeidrætten. Derved skærpes kravet til breddeidrætsindsatsen i retning af en større grad af kvalitative nyskabelser i aktiviteterne. Denne forståelse af breddebegrebet er benævnt den snævre breddeforståelse. Definitionerne er illustreret i figur 2.1.
Figur 2.1: Relationen mellem elite- og breddebegreber
| |||||||||
Størrelsesforholdet af elite- og breddekasserne i figur 2.1 er arbitrært valgt.
Det fremgår af figuren herover, at samtlige idrætsaktiviteter inden for fodboldområdet kan opdeles i tre delmængder. Eliteaktiviteterne, de almindelige breddeaktiviteter og de snævre breddeaktiviteter, der er en undergruppe af de almindelige breddeaktiviteter.
Størrelsesforholdet af elite- og breddekasserne i figur 2.1 er arbitrært valgt.
Det fremgår af figuren herover, at samtlige idrætsaktiviteter inden for fodboldområdet kan opdeles i tre delmængder. Eliteaktiviteterne, de almindelige breddeaktiviteter og de snævre breddeaktiviteter, der er en undergruppe af de almindelige breddeaktiviteter.
2.3 Niveau 1 - DBU
I forbindelse med kortlægningen af DBU´s målsætninger er det hensigtsmæssigt at opdele disse i to niveauer. Det første niveau gælder målsætningerne for organisationen DBU. Således udgøres det andet niveau af Divisionsforeningen, lokalunionerne og Initiativfonden.
DBU´S FORMÅL GENERELT
Det fremgår af 'Love for Dansk Boldspil-Union', at DBU´s overordnede formål er at 'fremme dansk fodbold'. Denne meget overordnede og generelle målsætning er således styrende for DBU´s virke. Denne hensigtserklæring suppleres i lovene af en række instrumentelle angivelser af, hvorledes det overordnede mål blandt andet skal indfries.
DBU søger at nå sit generelle mål ved hjælp af følgende instrumenter:
- Udskrivelse af nationale turneringer
- Landskampsarrangementer
- Uddannelse af spillere, ledere og trænere
- Tilsynsførelse med dommere
- Udstedelse af love for fodbold og bindende fortolkninger af disse.
DBU´s generelle målsætninger består således af en overordnet formålsparagraf samt en række instrumenter til opnåelse af dette mål.
DBU´S FORMÅL SPECIFIKT I FORHOLD TIL 'TIPSMIDLERNE'
I DBU´s love findes regler for, hvorledes 'Tipsmidlerne' fra DIF skal allokeres. Der er her tale om de 2 procentpoint af DIF´s midler, som skal tilfalde DBU i henhold til Tipsloven som betaling for Tipstjenestens brug af fodboldkampe til tipning.
Ifølge lovene tilfalder 60% af 'Tipsmidlerne' lokalunionerne, hvoraf der inden udbetaling betales 400.000 kr. til DBU´s administrationsudgifter (dog udbetales minimum 1,8 mill. kr.). Heraf tildeles 40% ligeligt mellem de seks lokalunioner og 60% fordeles i forhold til antallet af aktive medlemmer i de enkelte lokalunioner. Det er et krav, at halvdelen af det udbetalte beløb anvendes til børne- og ungdomsarbejde. Indtil 1983/84 fik lokalunionerne årligt fast 600.000 kr. + 75% af DBU's restoverskud til deling.
Herudover betaler DBU Divisionsforeningen et årligt beløb svarende til 10% af det beløb, som modtages som betaling for Tipstjenestens brug af fodboldkampe.
SAMMENLIGNING AF DBU´S FORMÅL OG DE LOVMÆSSIGE KRAV
I det følgende vurderes det, i hvilken udstrækning DBU´s målsætninger bidrager til DBU's muligheder for at imødekomme kravet om en særlig indsats over for breddeidrætten. I nedenstående tabel er såvel DBU´s overordnede formål som de overordnede instrumenter sat i relation til Tipslovens krav, hvor indikationen i parentes henviser til, om der er tale om en elite- eller en breddemålsætning (E=elite og B=bredde).
Tabel 2.1: Relation mellem formål og Tipslovens krav?
|
Det fremgår af tabellen, at DBU´s overordnede formål ikke på det formelle plan forhindrer, at Tipslovens krav kan indfries, men samtidig at DBU's målsætninger ikke eksplicit understøtter indfrielsen af Tipslovens krav. Denne vurdering kan kvalificeres af tre argumenter.
For det første er DBU´s generelle målsætning, som tidligere anført, meget overordnet. Det er derfor ikke underligt, at der ikke er modstrid mellem denne målsætning og de lovmæssige krav. Dette er dog at betragte som en minimumstilkendegivelse. Ingen af de instrumentelle delmålsætninger retter sig således specifikt mod bredden, ligesom der ikke kan identificeres mål, der retter sig mod forsøgs, omstillings- og udviklingstiltag for breddeidrætten.
For det andet, og i nær sammenhæng hermed, hviler bedømmelsen ovenfor på den forudsætning, at elite og bredde har overensstemmende interesser. Dette spørgsmål er meget politiseret og lader sig vanskeligt besvare entydigt.
For det tredje kan der stilles spørgsmål ved, om det er rimeligt at vurdere, om DBU´s målsætninger er i modstrid med Tipslovens krav, ud fra den generelle formålsparagraf, som er designet til både at omfatte elite og bredde. En sådan paragraf er netop overordnet og generel og kan derfor ikke forventes at indeholde konkrete målsætninger i forhold til den særlige indsats for breddeidrætten.
Med hensyn til de specifikke målsætninger i forhold til 'Tipsmidlerne' (de 2%, der følger som godtgørelse for Tipstjenestens anvendelse af fodboldkampe) ses det dog, som det fremgik ovenfor, at hovedparten af disse midler tilfalder lokalunionerne. Disse midler kan siges at rette sig mod bredden, dels fordi lokalunionerne ikke administrerer landsdækkende turneringer, og dels fordi halvdelen af midlerne skal gå til børne- og ungdomsarbejde. Betalingen for Tipstjenestens brug af fodboldkampe fandt også sted før lottospillets introduktion i 1988/89.
2.4 Niveau 2 - Initiativfonden og DBU´s medlemmer
I det følgende gennemgås målsætningerne for niveau 2, dvs. henholdsvis Initiativfonden, Divisionsforeningen og Lokalunionerne. Herefter vurderes det, i hvilken udstrækning målsætninger for hver enkelt af disse organisationer imødekommer Tipslovens krav.
MÅLSÆTNINGERNE FOR INITIATIVFONDEN
Formålet med DBU´s Initiativfond er at støtte initiativer til gavn for dansk divisionsfodbold og til højnelse af dansk fodbolds standard såvel nationalt som internationalt. Initiativfondens målgruppe er således eliten. Fonden kan dermed ikke siges at imødekomme kravet om en særlig indsats over for breddeidrætten.
MÅLSÆTNINGERNE FOR DIVISIONSFORENINGEN
Divisionsforeningens formål er at fremme fodbold i Danmarksturneringen og at formidle et fast samarbejde medlemmerne imellem til varetagelse af fælles interesser til gavn for medlemmerne og dansk fodbold. Målgruppen er således eliten, og Divisionsforeningens formål imødekommer derfor ikke kravet om en særlig indsats over for breddeidrætten.
MÅLSÆTNINGERNE FOR LOKALUNIONERNE
De overordnede målsætninger for lokalunionerne minder i høj grad om DBU´s overordnede formål, hvor målsætningen eksempelvis er at "fremme fodboldspillet i Fyns Amt". Formålsbeskrivelser af denne type lader sig derfor også vanskeligt "måle" i forhold til Tipslovens krav.
Det gør sig således også gældende for lokalunionerne, at der i de formelle målsætninger ikke findes formuleringer, som forhindrer en imødekommelse af Tipslovens krav. Det er desuden klart, at lokalunionernes aktiviteter i videre udstrækning er rettet mod bredden end DBU´s formål, jævnfør tidligere.
Det er således - ikke overraskende - hos lokalunionerne, at målsætningerne i største udstrækning kan bidrage til mulighederne for at imødekomme Tipslovens krav. Der kan dog heller ikke i lokalunionernes formålsparagraffer findes specifikke mål for omstilling, udvikling og forsøg inden for breddeidrætten.
2.5 Sammenfatning
Dette kapitel havde til formål at beskrive DBU´s målsætninger - både generelt og specifikt i forhold til anvendelsen af "Tipsmidlerne" - og efterfølgende relatere disse målsætninger til Tipslovens krav.
Denne sammenligning vanskeliggøres af, at DBU's formålsbestemmelser er meget overordnede. Det kunne dog på niveau 1 fastslås, at DBU's målsætninger ikke på det formelle plan forhindrer, at kravet om en særlig breddeindsats imødekommes. Ingen af de overordnede målsætninger retter sig dog specifikt mod bredden. Det fremgår imidlertid af de specifikke målsætninger i relation til Tipstjenestens betaling for brug af fodboldkampe, at 60% af midlerne tilfalder lokalunionerne. Heraf går halvdelen af midlerne til børne- og ungdomsarbejde.
På niveau 2 retter såvel Initiativfondens som Divisionsforeningens målsætninger sig mod eliteidrætten. Derimod er lokalunionernes målsætninger sammenlignelige med DBU´s og er således formuleret i overordnede termer uden specifikke mål for breddeidrætten. Det gælder også her, at målsætningerne ikke forhindrer, at kravene til en særlig indsats for breddeidrætten kan imødekommes.
3. DBU's økonomi for årene 1981-1996
Formålet med dette kapitel er at give et samlet overblik over, hvordan DBU's økonomi har udviklet sig i perioden 1981-1996, med fokus på de væsentligste indtægts- og udgiftsposter, herunder udgifter til henholdsvis bredde- og eliteaktiviteter. Udviklingen i DBU's økonomi beskrives ved hjælp af udviklingen i bruttoindtægter og -udgifter og sammenholdes med inflationen.
Formålet er ligeledes at få et indtryk af, hvorledes ændringer i de væsentligste indtægtsposter afspejler sig i ændringer i de væsentligste udgiftsposter. For at få et kvalificeret indtryk af dette, anvendes ændringerne i nettoindtægter og -udgifter. Ved nettoindtægter og
-udgifter er alle aktivitetsrelaterede indtægter modregnet i de tilsvarende aktivitetsrelaterede udgifter, hvorved kun udgifter, der skal dækkes af tilskud, "overskud", reklame- og sponsorindtægter samt andre ikke aktivitetsrelaterede indtægter, står tilbage.
Afsnittet har desuden til formål at beskrive pengestrømmene mellem DBU, Initiativfonden, Divisionsforeningen samt lokalunionerne.
Det er tilstræbt, at der er afstemningsmæssig overensstemmelse med de officielle regnskaber, men enkelte mindre differencer har ikke kunnet undgås. Desuden mangler der for nogle af de mindre lokalunioner og Foreningen af Lokalunioner regnskaber for enkelte af de femten år. Hverken de afstemningsmæssige differencer eller de manglende regnskaber forringer dog analysens værdi.
Det har ikke vist sig muligt at få opstillet regnskaberne for DBU, Initiativfonden, Divisionsforeningen samt lokalunionerne således, at de enkelte poster umiddelbart er sammenlignelige. Årsagen er forskelle i praksis for regnskabsaflæggelse, og problemet er størst for regnskaberne for lokalunionerne. Lokalunionernes regnskaber er delvist nettoregnskaber og giver derfor et ufuldstændigt indtryk af aktivitetsniveauet, hvilket kan illustreres ved at sammenholde JBU's officielle regnskab, der udviser et udgiftsniveau på cirka 10 mio. kr. i 1995/96, med det regnskab, som JBU tillige har ladet udforme de seneste år, der udviser et udgiftsniveau på cirka 18 mio. kr. Desuden er DBU's og lokalunionernes nettoregnskaber ikke helt sammenlignelige, idet lokalunionerne ikke har forsøgt at henføre lønudgifter til de aktiviteter, der udløser dem, hvilket derimod DBU i stor udstrækning har formået at gøre.
Lokalunionernes regnskabspraksis har den konsekvens, at aktivitetsniveauet i lokalunionerne bliver undervurderet. Hvis analyserne viser, at koncernen DBU og herunder lokalunionerne har opfyldt Tipslovens kvantitative og kvalitative krav til breddeindsatsen, forringer undervurderingen af lokalunionernes aktivitetsniveau ikke rapportens konklusioner. Hvis analyserne derimod viser, at koncernen DBU ikke opfylder Tipslovens kvantitative krav til breddeindsatsen, kan årsagen enten være, at det reelt forholder sig sådan, eller at det skyldes undervurderingen af lokalunionernes aktivitetsniveau.
PLS Consult vil anbefale, at koncernen DBU fremover udarbejder deres regnskaber efter ensartede og informative principper, og dermed at nettoregnskabsprincippet forlades.
I første afsnit beskrives dels den anvendte budgetteringspraksis hos organisationen DBU, udviklingen i DBU's økonomi samt ændringer i de væsentligste indtægts- og udgiftsposter. I det næste afsnit beskrives økonomien for Initiativfonden, Divisionsforeningen og lokalunionerne. Det afsluttende afsnit beskriver den samlede pengestrøm mellem de forskellige organisationsled.
Metode og datagrundlag for denne del af analysen er yderligere belyst i bilagsrapporten.
3.1 Organisationen DBU
3.1.1 BUDGETTERINGS- OG PLANLÆGNINGSPRAKSIS
Inden regnskaberne analyseres, skal organisationen DBU's rutiner omkring budgettering og planlægning kort gennemgås. Afsnittet her bygger især på interview med DBU's administration og bestyrelsesmedlemmer samt inspektion af årsberetninger, budgetter og regnskaber.
Figur 3.1 illustrerer DBU's budgetteringsproces.
1) Planer med indtægter og udgifter fra udvalg
2) Budget-skrivning af administrationen
3) Behandling i forretningsudvalget
4) Behandling i bestyrelsen
5) Endeligt budget
Udvalgene skal have deres planer med tilhørende indtægts- og udgiftsbudget klar til begyndelsen af august. Derefter udarbejder DBU's regnskabschef og generalsekretær et samlet budget, der sendes til medlemmerne af forretningsudvalget. Forretningsudvalget gennemgår budgetudkastet og kommer som regel med krav til udvalgene om justeringer og/eller uddybninger. Efter typisk 1-3 budgetudkast indstiller forretningsudvalget budgettet til godkendelse hos bestyrelsen. Bestyrelsen har derefter mulighed for at fremføre ønsker om justeringer og/eller uddybninger. Som noget nyt i 1997 modtager bestyrelsen på lige fod med forretningsudvalget alle budgetudkast.
Udvalgenes planer afspejler den forventede udvikling i de løbende aktiviteter samt ændringer i antallet af aktiviteter. Nogle udvalg har et udbygget samarbejde med lokalunionernes udvalg og er derfor tættere på brugerne af DBU's ydelser end andre. Især Børne- og Ungdomsudvalget har udmærket sig ved en tæt kobling til brugerne. Der er ikke af bestyrelsen opstillet kvantitative eller kvalitative målsætninger for resultatet af udvalgenes arbejde, men på det mere uformelle plan findes der i udvalgene en opfattelse af, hvilke forventninger bestyrelsen har. I løbet af perioden fra 1981/82 til 1995/96 har diverse udvalg af flere omgange udarbejdet 2-årige planer, og som noget nyt har DBU med virkning fra 1997 valgt at arbejde med satsningsområder, hvilket vil sige områder, som bestyrelsen har sat fokus på, og som udvalgene planlægger aktiviteter til. Satsningsområderne vil blive omtalt i kapitel 5.
DBU's budgetteringspraksis bliver af de interviewede betegnet som aktiv, idet der ligger en omhyggelig og detaljeret arbejdsproces bag det endelige budget. At processen er aktiv, underbygges også af gennemgået budgetmateriale med bilag.
Nogle af de interviewede uden for organisationen DBU's top har imidlertid fremført, at den valgte budgetteringspraksis mangler de visioner og mål, som kan være en rettesnor for udvalgenes planlægning og arbejde. Den nuværende nedefra-og-op-budgettering bygger i meget høj grad på det enkelte udvalgs egen evne til at fastlægge succesmål. Denne form for budgettering kan være motiverende for den enkelte medarbejder og samtidig være garant for en stabil udvikling, men proceduren er ikke velegnet, hvis der ønskes markante kvalitative og kvantitative ændringer i DBU's arbejde og i det arbejde, som gennemføres i de tilsvarende udvalg i lokalunionerne. Risikoen for, at budgetteringen kan blive en relativ passiv fremskrivning af nuværende aktiviteter, er til stede.
Ifølge de samme interviewpersoner kunne DBU med fordel tydeliggøre sine visioner og mål for både egne udvalg, lokalunionerne, Divisionsforeningen og Initiativfonden, således at DBU i højere grad fungerede som en enhed.
Ud fra vurderinger af budgetter og årsberetninger kan det konkluderes, at en fremskrivning af aktiviteterne har været det dominerende budgetteringsprincip helt op til 1990'erne. Først omkring 1992 har budgetter og årsberetninger afspejlet en markant kvantitativ og kvalitativ ændring i aktiviteterne.
Af interview samt budget og regnskabsmateriale fremgår det, at DBU grundlæggende har haft det princip, at udvikling og igangsætning af aktiviteter koster penge, men at driften af aktiviteterne enten skal give et moderat underskud eller et direkte overskud. Enkelte af de interviewede uden for DBU's top fremførte, at dette balanceprincip ikke i så høj grad bør gælde for breddeaktiviteterne som for eliteaktiviteterne. Det vil sige, at DBU ved de løbende breddeaktiviteter burde acceptere et større underskud eller et mindre overskud, end tilfældet er i dag.
På indtægtssiden anvender DBU nedenstående principper i sin budgettering:
Tilskud fra hovedorganisationen, det vil sige 'Tipsmidler', budgetteres til et beløb svarende til sidste regnskab.
Entreindtægter, tv-honorarer, sponsorindtægter, renter og dele af de sekundære indtægter vurderes fra år til år. Dog budgetteres der ikke med Herre A-landsholdets deltagelse eller succes i slutrunder på grund af den store usikkerhed derved.
Tilskuertallet til landskampe for Herre A-landsholdet i Parken budgetteres for kvalifikationskampe typisk til 30-40.000 tilskuere og for træningskampe for 12-35.000 tilskuere. Antallet af budgetterede tilskuere afhænger af, hvem modstanderen er.
3.1.2 UDVIKLINGEN I FORMUE OG OVERSKUD
I figur 3.2 illustreres, at DBU's formue er vokset kraftigt over perioden, ikke mindst siden 1990. DBU's formue inklusiv henlæggelser udgjorde i 1995/96 kr. 82.562.000 og er således vokset med knap 79 millioner kr. siden 1981. DBU har opgjort sine henlæggelser i 1995/96 til 27 mio. kr., hvoraf 24 mio. kr. er henlagt til støtte til opførelse af vinterhaller og 3 mio. kr. til køb af nyt edb-anlæg. Næsten hele formuen er placeret i obligationer.
I figur 3.3 ses kilden til formueudviklingen, nemlig de årlige overskud for perioden 1981-1996. Der er tale om relativt store udsving fra år til år, ikke mindst i perioden fra 1990-1996. Udsvingene skyldes i al væsentlighed A-landsholdets deltagelse i EM- og VM-slutrunder eller mangel på samme. Overskuddene i årene 1991/92, 1992/93 og 1995/96 udgør alene cirka 63 mio. kr., hvilket understreger, i hvor høj grad DBU's økonomiske succes er baseret på Herre A-landsholdets præstationer. I de senere år er den kommercielle interesse for fodbolden steget, og dermed er især tv-, sponsor- og reklameindtægterne også vokset. Det er således kombinationen af sportslig succes og øget kommerciel værdi af fodbolden, der især har bidraget til DBU's formueopbygning.
Set i lyset af de relativt store udsving i årlige overskud, som DBU historisk set har været udsat for, er der behov for en vis "sikkerhedskapital" i form af en formue. Sammenholdes den nuværende formue imidlertid med de historiske udsving i årlige overskud, er "sikkerhedskapitalen" unødvendig stor, idet det største underskud i de sidste 15 år "blot" er på kr. 2.541.000 (i nutidsværdi svarer det til 3,1 mio. kr.). Der må derfor ligge andre overvejelser end blot sikkerhed bag formueopbygningen.
De interviewede i og omkring DBU's organisation udtrykker dels, at formueopbygningen kun til en vis grad er en bevidst politik og dels, at nedbringelse af formuen bør ske ved at iværksætte og støtte varige aktiviteter, der bidrager til at fastholde og gerne højne dansk fodbolds standard. De nuværende planer for formuens anvendelse fremgår af det følgende.
Formueopbygningen er ifølge de interviewede et resultat af, at kun Herre A-landsholdet bidrager med nettoindtægter til DBU, og at det er en usikker indtægtskilde. Det fremføres, at DBU ikke kan basere deres budgettering på sandsynligheden for, at Herre A-landsholdet skal møde det ene eller det andet hold og endnu mindre på sandsynligheden for, at A-landsholdet kvalificerer sig og får succes ved EM- og VM-slutrunder. Budgettering baseres derfor på det kendte og meget sandsynlige, det vil sige på de kampe, som er planlagt og de kampe, som givetvis bliver en realitet. Resultatet er store overskud i de år, hvor A-landsholdet har mere end indfriet budgetforventningerne.
De interviewede i og omkring DBU's organisation anslår, at en formue i størrelsesordenen 30-50 mio. kr. vil være tilstrækkelig til, at man i nogle få år kan fastholde det nuværende aktivitetsniveau og den nuværende administration, selv hvis Herre A-landsholdet ikke indfrier budgetforventningerne. Der foreligger dog ingen officiel stillingtagen fra DBU's bestyrelse til formuens størrelse eller udvikling.
Med henblik på nedbringelse af formuen har DBU vedtaget at støtte opførelsen af vinterhaller og forventer indtil videre at skulle anvende 24 mio. kr. på formålet, hvilket - alt andet lige - betyder en reduktion i formuen på et tilsvarende beløb. Den første vinterhal er opført i Ikast og DBU har støttet opførelsen med knap 4,2 mio. kr. Vinterhallerne er primært til Superligahold og landshold, men erfaringerne fra Ikast viser, at af de cirka 1.000 timer, hallen har været benyttet i løbet af et halvår, har eliten beslaglagt 60% og bredden 40 %. Udover henlæggelserne til vinterhallerne har DBU desuden henlagt 3 mio. kr. til et nyt edb-anlæg.
Flere af de interviewede uden for organisationen DBU's top fremfører, at DBU's budgetteringspraksis med hensyn til formueudviklingen kan betegnes som forsigtig og uden klare visioner og mål. Ifølge disse informanter kan DBU med fordel have en mere klar strategi for, hvad en eventuel fortsat succes for Herre A-landsholdet skal udmønte sig i. DBU kan for eksempel på forhånd specificere, hvilke udvalg og aktiviteter der skal tilgodeses, hvis A-landsholdet mere end indfrier budgettet. Alle de interviewede mener, at det virker fornuftigt at støtte vinterhallerne, men fra flere sider påpeges det, at denne støtte ikke alene vil nedbringe formuen til "ideal"-niveauet, hvorfor DBU også har plads til at tilgodese andre aktiviteter, der kan fremme eliten og bredden inden for dansk fodbold.
3.1.3 UDVIKLINGEN I INDTÆGTER OG UDGIFTER
DBU har i perioden 1981/82-1995/96 oplevet en meget kraftig vækst i indtægterne, kraftigst i løbet af 1990'erne. Der er tale om en markant realvækst, idet indtægterne i 1995/96 er 863% større, end de var i 1981/82, hvilket kan sammenholdes med en inflation i samme periode på 62%. De 863% svarer til en årlig gennemsnitlig tilvækst på godt 16%.
Af tabel 3.1 fremgår DBU's regnskaber for perioden 1981/82-1995/96 opdelt på hovedposter.
De meget lave renteindtægter i 1993/94 skyldes store kurstab på obligationsbeholdningen.
Over perioden har posten "Andre indtægter i alt" udgjort gennemsnitligt 72% af indtægtsgrundlaget med en svagt stigende tendens. Den anden helt afgørende indtægtspost er "Tilskud fra hovedorganisationen", der i gennemsnit har udgjort 21% af indtægtsgrundlaget med en svagt faldende tendens gennem perioden. "Tilskud fra hovedorganisationen" er DBU's andel af "Tipsmidlerne".
Tilvæksten i de forskellige indtægtsposter har ikke været lige kraftig:
- Tilskud for hovedorganisation: +237%
- Tilskud fra Team Danmark (fra 1982/83): +6.688%
- Par. 45-midler: + 86%
- Renteindtægter: +1.527%
- Andre indtægter i alt: +1.149%/931%
Den voldsomme tilvækst i tilskud fra Team Danmark skal ses på baggrund af det lave udgangsniveau i 1982/83 på 80.000 kr.
Alle indtægtsposter er vokset mere end inflationen, og ikke mindst tilvæksten i posten "Andre indtægter i alt" har betydet, at DBU's aktivitetsniveau har kunnet vokse kraftigt. Der er beregnet to tilvæksttal for "Andre indtægter i alt", hvor den laveste er fremkommet ved at se bort fra de tv-indtægter i 1995/96 (22 mio. kr.), som tidligere blev administreret af Divisionsforeningen, og som DBU blot administrativt skal overføre til Superliga-klubberne i form af et direkte tilskud.
Den absolutte tilvækst i posten "Andre indtægter i alt" kan i al væsentlighed henføres til udviklingen i entreindtægter og engagementssummer i forbindelse med Herre A-landsholdet, til tv-indtægter samt til reklame- og sponsorindtægter. Posten "Andre indtægter i alt" var i 1995/96 sammensat på nedenstående vis:
- Entreindtægter mv.: 57,6 mio. kr.
- Tv-indtægter: 36 mio. kr.
- Reklame- og sponsorindtægter: 16,8 mio. kr.
- Sekundære indtægter: 4,8 mio. kr.
- Deltagergebyrer mv.: 10,8 mio. kr.
- Udvikling i udgiftsposternes relative andel af de samlede udgifter har været forholdsvis konstant, og som gennemsnit har udgiftsposternes relative andel været:
- Direkte tilskud: 13%
- Indirekte tilskud: 12%
- Egne midler: 63%
- Administrationsudgifter: 11%
- Ejendomsdrift: 1%
- Afskrivninger: 1%
At de direkte tilskud har været konstante, er dog en sandhed med modifikationer, idet der både i 1994/95 og i 1995/96 var atypiske tilskud til henholdsvis opførelse af en vinterhal ved Ikast og udlodning af tv-indtægts-andelen til divisionsklubberne. Hvis der ses bort herfra, er der en tendens til, at DBU anvender relativt færre midler på direkte tilskud.
Egne midler er især gået til landsholdsudgifter samt til klubtilskud og turneringer i forbindelse med nationale aktiviteter, herunder især breddeaktiviteter såsom DBU's fodboldskole.
Der har været en meget lige fordeling mellem tilskud, der gives som penge, det vil sige direkte tilskud, og tilskud, der gives i form af ydelser, altså indirekte tilskud. De direkte tilskud er især gået til lokalunionerne, og de indirekte tilskud har primært været i form af uddannelsesaktiviteter samt information og PR.
Herunder fremgår udviklingen i DBU's elite- og breddeudgifter for perioden.
Breddeudgifterne består af tilskud til Lokalunionerne, breddeudgifter til uddannelse, til konsulentvirksomhed, til stævner samt til nationalt samarbejde. I de følgende opgørelser over organisationen DBU's bredde- og eliteudgifter er det valgt at se bort fra alle direkte tilskud fra DBU, idet organisationen DBU ikke er den, som anvender disse. Derfor er der også foretaget en modregning i det tilskud, DBU modtager fra hovedorganisationen, således at udelukkende den andel af tilskuddet, der ikke er vedtægtsmæssigt bestemt for lokalunionerne, står tilbage.
Løn til de medarbejdere hos DBU, der bidrager til administration af breddeaktiviteterne, er ikke indeholdt i breddeudgifterne, hvorimod løn til de medarbejdere, som planlægger og gennemfører aktiviteterne, er indeholdt. Beløbet indeholder desuden ikke andel af ledelse, husleje, edb, kontorhold med videre, idet fastlæggelsen af en retfærdig fordeling vil være problematisk. Eventuelt kunne man fordele de resterende udgifter ud fra forholdet mellem bredde- og eliteudgifter, men spørgsmålet er, om det giver en rimelig fordeling. Det er for DBU's vedkommende derfor valgt at se bort fra disse udgifter, hvilket undervurderer de udgifter, der er forbundet med både bredde- og eliteaktiviteterne. Når der i det følgende omtales breddeudgifter, er det således aktivitetsspecifikke, og dermed direkte, breddeudgifter. De aktivitetsgenerelle breddeudgifter, som kan benævnes indirekte breddeudgifter, omtales ikke i det følgende.
Som det også fremgår af nedenstående figur har både elite- og breddeudgifterne været kraftigt voksende i perioden og ikke mindst i 1990'erne. Udviklingen har dog været mest stabil for breddeudgifterne. Væksten har i absolutte tal været størst for eliteudgifterne, men relativt størst for breddeudgifterne, idet tilvæksten har været på henholdsvis 631% og 816%.
I figur 3.5 er udgifterne til eliteaktiviteter sat i forhold til udgifterne til breddeaktiviteter.
Størrelsesforholdet er som gennemsnit 4,4:1. Det vil sige, at for hver gang, der er blevet afholdt en udgift på en krone til breddeaktiviteter, er der afholdt 4,4 kroner til eliteaktiviteter. Som gennemsnit har DBU i perioden 1981/82-1995/96 således anvendt 340% flere ressourcer på eliteaktiviteter end på breddeaktiviteter. Herre A-landsholdets andel af de årlige bruttoudgifter til eliten har gennemsnitligt ligget på 71% og dermed udgjort hovedparten af forskellen mellem elite- og breddeudgifter.
Udviklingen i 1990'erne har udvist en større tilvækst i breddeudgifterne end i eliteudgifterne brutto, hvorfor forholdstallet i 1990'erne er markant lavere end gennemsnittet for den femtenårige periode. I årene 1989/90-1995/96 har DBU som gennemsnit anvendt 240% flere ressourcer på eliteaktiviteter end på breddeaktiviteter.
Det kan således konstateres, at organisationen DBU over perioden 1981-1996 har ladet breddeudgifterne brutto vokse hurtigere end eliteudgifterne.
Af figur 3.6 fremgår udviklingen i breddeudgifter i alt brutto og det samlede tilskud fra hovedorganisationen ("Tipsmidlerne") eksklusiv de direkte tilskud til lokalunionerne.
Som det ses, er både breddeudgifter og tilskud af "Tipsmidler" vokset gennem perioden, og breddeudgifterne er vokset hurtigere end tilskuddet af "Tipsmidler". DBU har således i 1990'erne valgt at afholde flere udgifter til breddeaktiviteter, end tilskuddet af "Tipsmidler" umiddelbart giver anledning til. Denne forskel i tilvækst træder tydeligt frem, når man udregner forholdet mellem "Tipsmidlerne" og breddeudgifterne og dernæst ser på udviklingen i dette tal.
I figur 3.8 ses udviklingen i breddeudgifter i alt netto og eliteudgifter i alt netto. Begge udgiftsområder er eksklusiv direkte tilskud. Figuren kan sammenholdes med figur 3.4.
Når brutto- og nettoudgifterne til elite og bredde sammenholdes, fremgår det dels, at der både for elite- og breddeaktiviteterne er tale om en væsentlig "deltagerbetaling", og dels at en forholdsvis større del af eliteudgifterne afholdes ved hjælp af deltagerbetaling eller andre aktivitetsindtægter, end tilfældet er for breddeudgifterne. For perioden 1981/82-1995/96 har organisationen DBU finansieret 71% af de direkte udgifter til eliteaktiviteterne ved "deltagerbetaling" og 58% af de direkte udgifter til breddeaktiviteterne ved "deltagerbetaling".
Forskellen i omfanget af "deltagerbetaling" betyder at forholdet mellem eliteudgifter og breddeudgifter til en vis grad udjævnes. Hvor eliteudgifterne brutto for perioden 1981/82-1995/95 i gennemsnit lå 340% over de tilsvarende breddeudgifter, så er det tilsvarende tal for nettoudgifter på 170%. For perioden 1989/90-1995/95 lå eliteudgifter brutto 240% over breddeudgifterne, og i den tilsvarende periode har eliteudgifterne netto ligget 140% over de tilsvarende breddeudgifter.
Det fremgår også, at nettoudgifterne til både bredde- og eliteaktiviteter er vokset kraftigt i 1990'erne, og at væksten set over hele perioden 1981-1996 har været størst for breddeaktiviteterne. Nedenstående figur viser udviklingen i forholdet mellem eliteudgifter og breddeudgifter i alt netto.
Tendensen er altså, at DBU's udgifter til breddeaktiviteter er vokset lidt stærkere end udgifterne til eliteaktiviteter set over perioden 1981-1996, men at forholdet mellem eliteudgifter og breddeudgifter netto har været relativt konstant inden for de seneste år.
Det er desuden mønstret, at DBU i højere grad baserer udgifterne til eliteaktiviteter på "deltagerbetaling", end tilfældet er for udgifterne til breddeaktiviteter. Men det fremgår tillige, at en relativ stor andel af udgifterne til breddeaktiviteter finansieres af "deltagerbetaling".
Af figur 3.10 fremgår udviklingen i det samlede tilskud fra hovedorganisation netto ("Tipsmidler") og breddeudgifterne i alt netto.
Udviklingen i "Tipsmidlerne" og i breddeudgifterne i alt netto udviser et meget sammenligneligt forløb, idet begge størrelser er vokset gennem perioden. Ved at udregne forholdet mellem "Tipsmidlerne" og breddeudgifterne og dernæst se på udviklingen i dette tal, får man et indtryk af, om der er forskel i den tilvækst, som er sket i "Tipsmidlerne" og i breddeudgifterne i alt netto. Som tidligere nævnt er der i nettoudgifterne ikke taget højde for eventuelle aktivitetsspecifikke reklame- og sponsorindtægter. Det er for årene 1992/93 til 1995/96 muligt at opgøre de specifikke sponsorindtægter, der har med breddeaktiviteter at gøre. Udviklingen i forholdstallet med og uden fradrag for specifikke sponsorbidrag fremgår af nedenstående figur.
Af figur 3.11 fremgår det, at DBU's direkte udgifter til breddeaktiviteter netto i perioden 1981/82-1995/96 er vokset stærkere end tilskuddet af "Tipsmidler". Forholdstallet i figur 3.11 har således bevæget sig fra et niveau på omkring 0,23 til et niveau på omkring 0,6 henholdsvis 0,47, hvilket udtrykker, at for hver "Tipsmiddelkrone" organisationen DBU modtog i 1981/82, anvendte man 23 øre på breddeaktiviteter, hvor det tilsvarende tal i 1995/96 var 47-60 øre.
Ved sammenligning med de tilsvarende forholdstal for bruttostørrelserne i figur 3.7, henholdsvis 0,5 og 1,6, understreges det, at en betydelig andel af DBU's udgifter til breddeaktiviteter er "selvfinansierede", det vil sige betalt af brugerne og/eller af sponsorer, og at denne andel har været voksende i perioden 1981/82-1995/96.
På baggrund af udviklingen i forholdet mellem tilskud af "Tipsmidler" og breddeudgifter i alt netto er det således sandsynligt, at DBU anvender en forholdsvis stor andel af "Tipsmidlerne" til breddeudgifter, og at denne andel har været stigende i perioden.
I 1990 og 1991 var der et relativt stort fald i nettoforholdstallet. Af figur 3.10 fremgår det, at der i disse to år er sket en kraftig stigning i "Tipsmidlerne", som DBU kun med forsinkelse var i stand til at tilpasse sig. Den forsinkede tilpasning skyldes DBU's budgetteringspraksis med hensyn til "Tipsmidlerne". DBU budgetterer med, at det indeværende års tilskud i form af "Tipsmidler" gentager sig i det kommende år.
Ovenstående påviser ikke, at stigningen i breddeudgifterne er forårsaget af stigningen i "Tipsmidlerne". Derfor vil graden af systematisk samvariation mellem ændringer i årlige indtægter og udgifter samt resultat blive analyseret i det følgende.
I figur 3.12 er vist de absolutte årlige ændringerne i nettoindtægten "Overskud på A-landskampe" og de absolutte årlige ændringer i resultatet. Samvariationen er næsten perfekt, hvilket underbygger, at årets overskud på A-landskampe i høj grad påvirker årets resultat.
Graden af samvariation kan vurderes visuelt eller beregnes statistisk som en korrelationskoefficient. Selv med en "statistisk" sikker samvariation kan der dog være tale om en talmæssig tilfældighed, hvorfor de identificerede samvariationer er blevet verificeret via interview med DBU og via DBU's budgetter.
Selvom der ikke kan påvises nogen høj grad af samvariation, betyder det ikke, at ændringer i specifikke indtægter ikke kan være kommet specifikke udgifter til gode. Det betyder blot, at set over den valgte periode har DBU ikke systematisk ladet specifikke indtægter komme specifikke udgifter til gode.
Ud fra analyserne og den efterfølgende verificering kan følgende systematik konstateres:
Som nævnt vokser eller falder DBU's resultat i takt med, at overskuddet på Herre A-landsholdet vokser eller falder. DBU's resultater og dermed formueopbygning kan derfor stort set henføres til den succes, som A-landsholdet har oplevet.
Når overskudsandelen fra Dansk Tipstjeneste A/S (2%'s midler) vokser eller falder, så vokser eller falder tilskuddet til Lokalunionerne. Dette er, som tidligere nævnt, fastlagt i DBU's love.
Når tilskud fra Team Danmark vokser eller falder, så vokser eller falder tilskuddet til Team Danmark som regel ligeledes. Denne systematik kan henføres til en uformel aftale mellem DBU, Divisionsforeningen og Team Danmark om, at man vil tilstræbe balance i det indbyrdes regnskab mellem på den ene side DBU og Divisionsforeningen og på den anden Team Danmark.
Når DBU's tv-indtægter vokser eller falder, så vokser eller falder tilskuddet til Team Danmark. Indtil 1996 var aftalen, at Team Danmark skulle modtage 25%, dog maksimalt 3,5 mio. kr. pristalsreguleret, af en del af DBU's tv-indtægter. Den nuværende aftale lyder på 5 mio. kr. om året pristalsreguleret.
Når reklame- og sponsorindtægterne vokser eller falder, så vokser eller falder DBU's resultat. Udviklingen i reklame- og sponsorindtægterne er især afhængig af Herre A-landsholdets succes, hvorfor den fundne systematik kan henføres til den anvendte budgetteringspraksis.