Mere om medier

Læs om public service, medielicens og den teknologiske udvikling på medieområdet og om fravalg af den fælles programforsyning.

Public service-virksomheden i Danmark skal sikre, at den danske befolkning får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Public service-virksomheden udøves af forskellige aktører, så som DR, TV 2 Danmark A/S og de regionale TV 2-virksomheder.

DR’s public service-forpligtelser fremgår af en public service-kontrakt mellem DR og kulturministeren. Hver af de otte regionale TV 2-stationer har ligeledes indgået en kontrakt med Kulturministeriet, der beskriver deres public service-forpligtelser. 

Tilsvarende er kravene til TV 2 DANMARKs public service-virksomhed at finde i dens public service-tilladelse.

Læs mere om DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder og public service

Public Service-puljen

Herudover ydes fra Public service-puljen, som administreres af Det Danske Filminstitut, støtte til ikke-licensfinansierede programforetagender (dvs. andre end DR, de regionale TV 2-virksomheder og ikke-kommercielle lokal-tv-stationer) til produktion af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer samt til produktion af danske public service-tv-programmer, der er målrettet børn og unge.

I henhold til medieaftalen for 2015-2018 er reglerne for puljen blevet revideret, så der endvidere kan ydes støtte til programmer på on demand-tjenester, målrettet et dansk publikum, under forudsætning af, at de pågældende tv-programmer efterfølgende udsendes på en flow-tv-kanal på samme vilkår, som i øvrigt gælder programmer, hvortil der ydes støtte fra puljen.

I henhold til medieaftalen for 2019-2023 skal reglerne for Public Service-Puljen revideres i efteråret 2019 mhp. ikrafttræden 1. januar 2020.

Læs mere i medieaftalen for 2019-2023

Læs mere om Public Service Puljen på Det Danske Filminstituts hjemmeside

Public service-radio

Landsdækkende public service-radio med nyheds-, aktualitets-, kultur- og debatprogrammer er fra 1. november 2011, foruden af DR, også blevet på den fjerde FM-radiokanal, som indtil 1. november 2011 blev anvendt til udsendelse af DR’s radioprogram P2. Der er desuden knyttet særlige indholdskrav om udsendelse af bl.a. daglige nyheder og magasinprogrammer til den såkaldte FM 5-tilladelse. 

Læs mere om ”Anden landsdækkende radio”

Det siger loven

Radio- og fjernsynslovens § 10 udgør rammebetingelserne for udøvelse af public service-programvirksomhed i Danmark og fastlægger en række af de helt centrale begreber inden for public service.

I § 10 står om public service-opgaverne:

"Den samlede public service-virksomhed skal via fjernsyn, radio og internet el. lign. sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. Der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur. Programvirksomheden skal endvidere afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund."

Medielicens, i daglig tale kaldet licens, er en afgift til staten, der blev oprettet for at sikre public service i Danmark. Størstedelen af licensen gik til DR, som er en public service kanal og frit tilgængelig for alle. Medielicensen var en apparatafgift og har ingen sammenhæng med, hvad man ser eller hører på det licenspligtige apparat. Medielicensen er pr. 2022 helt udfaset i Danmark, og public service bliver nu i stedet finansieret via skatten og forvaltet af Gældsstyrelsen.

Som følge af en politisk aftale indgået mellem den daværende regering (Venstre, Konservative og Liberal Alliance) og Dansk Folkeparti blev det i 2018 besluttet, at medielicensen skulle være afskaffet pr. 2022 gennem en løbende årlig udfasning. Udfasningen blev finansieret gennem en mindre regulering af personfradraget, og er fuldt afskaffet fra 2022.  

Læs om licens på DR’s hjemmeside

Klage over licens

Hvis du har fået en regning fra Gældsstyrelsen, er det fordi DR mangler en betaling fra dig. Der er sendt to rykkere til dig, inden regningen er sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Når regningen først er overgået til inddrivelse, skal den betales direkte til Gældsstyrelsen. Hvis du vil vide, hvordan regningen skal betales eller hvor meget gælden lyder på, skal du kontakte Gældsstyrelsen på telefon +45 70 15 73 04 eller via deres hjemmeside: www.gaeldst.dk

Hvis du ønsker at vide, hvilke af dine licensregninger, der er overdraget til Gældsstyrelsen, kan du skrive til DR Licens gennem kontaktformularen her: Kontakt DR Licens

LOVGIVNING

På vores sider om lovgivning, er det muligt at finde alle love og bekendtgørelser, der vedrører licens.

Se mere om lovgrundlaget for fravalg af fælles programforsyning

Den teknologiske udvikling indebærer nye tekniske muligheder og stadig nye tilbud på mediemarkedet.

De danske mediepolitikere tager løbende politiske beslutninger i lyset heraf. Udviklingen i sig selv samt i visse tilfælde de politiske beslutninger kan betyde, at husstandenes modtageudstyr bliver teknologisk forældet.

Som eksempel kan nævnes en bred politisk aftale fra februar 2015 , hvorefter 700 MHz-frekvensbåndet, der i dag anvendes til antenne-tv, fra 2020 i stedet anvendes til mobilt bredbånd med henblik på at forbedre bredbåndsdækningen i Danmark. Beslutningen gør det nødvendigt at tage en mere frekvensøkonomisk teknologi – DVB-T2– i brug fra 2. juni 2020. Det betyder, at antenne-tv fra da af kun kan modtages med udstyr (tv-apparat eller boks), der er baseret på DVB-T2. 

Som et andet eksempel kan nævnes, at der er politisk enighed om at træffe beslutning om tidspunktet for sluk af FM, når 50 % af radiolytningen, herunder i biler, finder sted digitalt. Slukningen kan tidligst finde sted 2 år efter, at beslutningen er truffet. 

Det må forventes, at der også fremover vil blive truffet beslutninger – politisk eller af markedets aktører – der kan have betydning for, hvilket udstyr der kræves for at kunne modtage nye eller eksisterende radio- og tv-tilbud.

Læs mere om modtagelse af digitalt tv:

Læs mere på Infratekets hjemmeside

Husstande har ret til at framelde sig fælles programforsyning i den ejendom, de bor i.

Husstande er ikke forpligtet til at betale for eksempelvis en grundpakke over huslejen eller kontingentet til ejerforeningen e.l. Herved står husstandene friere i forhold til evt. at vælge en anden tv-distributør, der kan tilbyde et andet programindhold, der bedre matcher deres tv-ønsker. Husstande kan dog forpligtes til at betale til faste omkostninger forbundet med etablering, forbedring og drift af det fællesantenneanlæg e.l., der fremfører programmerne. Det afhænger af den nærmere karakter af anlægget. 

Læs mere

Du kan læse mere om fravalg af fælles programforsyning på følgende sider:

Læs mere om fravalg af den fælles programforsyning på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside

Læs mere om opsigelse og klager på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside

Læs mere om fravalg af fælles programforsyning på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside

På vores sider om lovgivning, er det muligt at finde alle love og bekendtgørelser, der vedrører fravalg af fælles programforsyning.

Se mere om lovgrundlaget for fravalg af fælles programforsyning

Opdateret 22. september 2022