Danmarks kreative potentiale
Denne kultur- og erhvervspolitiske redegørelse tegner konturerne af en ny fælles dagsorden for kulturpolitikken og erhvervspolitikken. To politiske områder, som traditionelt har været adskilt. Men som vil få mere og mere at sige hinanden de kommende år.
Udgiver:
Kulturministeriet
Publiceret:
2000
Type:
Redegørelse
Redegørelsen viser, at et tættere samspil mellem kulturlivet og erhvervslivet rummer et stort potentiale for Danmark. Et tættere samspil mellem de to verdener kan udløse en ny samfundsmæssig dynamik, som på én gang kan styrke produktionen af dansk kunst og kultur, tilbyde kulturlivet nye udviklingsmuligheder og sætte yderligere skub i en erhvervsudvikling præget af innovation, kreativitet og idérigdom.
Redegørelsen er et resultat af et tæt samarbejde mellem Kulturministeriet og Erhvervsministeriet. Med redegørelsen fremlægger regeringen en kultur- og erhvervs-politisk strategi og vision, som kan være med til at realisere mulighederne i samspillet mellem kulturliv og erhvervsliv.