Kulturkontakten nr. 2 / 2004
Hvorfor går nogle kunstnere over i kunsthistorien, mens andre glemmes?Forskellen på talent er det mest oplagte, men måske også for enkle svar. Der er også andre mekanismer i spil, og som i alle andre brancher er det i kunstverdenen ikke evnerne alene, der afgør, hvem der får succes. Der skal mere til. Netværk, penge, fondsmidler, modeluner, held og måske tilfældighed.
Udgiver:
Kulturministeriet
Publiceret:
2004
Type:
Magasin
I dette nummer af Kulturkontakten forsøger vi at afdække de skjulte mekanismer i kunstverdenen. Førhen var et af de første skridt mod en karriere inden for billedkunst Charlottenborgs Forårsudstilling. Det er ved at ændre sig, mener flere. Kunstkritiker ved dagbladet Information Nikolai Thyssen hævder i artiklen Vejen mod lyset, at de unge kunstnere i dag går uden om både forårs- og efterårsudstillingen og styrer direkte mod udlandet måske med et galleri i ryggen.
Thyssen støttes af flere unge kunstnere, der i artiklen Kunstnernes karrierevej fortæller, hvad de har gjort for at klare sig på den tæt befolkede, danske kunstscene.
Den scene langede Ekstra Bladet ud efter for nogle år siden, da de under overskriften Statens Klike for Kunst kritiserede museernes storindkøb af bestemte unge kunstnere. Vi har i artiklen "Hvordan bevarer man en blendet guldfisk" talt med direktørerne for de to store statslige kunstmuseer om deres indkøb – indkøb som i høj grad også er med til at bestemme, hvem der bliver husket og glemt i kunsten. Vi bringer i den forbindelse en top 15 over, hvem det er, de to museer har købt flest billeder af de sidste 20 år.
Netop museerne er også økonomerne Michael Møller og Niels Chr. Nielsen ude efter i dette nummers essay, hvor de beskriver, hvad de opfatter som kunstens systemfejl, herunder at museerne lægger for stor vægt på dansk kulturarv og underprioriterer servicen over for borgerne. De mener også, at støtten til billedkunsten skaber et proletariat af kunstnere. "Snarere end at diskutere spørgsmålet om enkeltpersoners forbindelser med hinanden og eventuel nepotisme er det væsentligt overordnet at diskutere, hvorvidt systemet er indrettet optimalt," konkluderer de.
Som noget nyt har vi valgt at indlede med at stille temaets vigtigste spørgsmål til en person, der spiller en særlig rolle på området. Det gør gallerieejer Patricia Asbæk, der i mange år har haft billedkunsten som forretning.
Dette nummer bringer endvidere artikler uden for tema samt alt det, vi plejer at bringe: en kulturpolitisk kommentar med polaroidbilleder – denne gang af forfatteren Jens Blendstrup – spørgsmål til kulturministeren, seneste nyt fra ministeriet m.m.