Undersøgelse af piratdekoderkort m.v.
Kulturministeriet anmodede ved skrivelse af 19. november 1998 Center for Tele-Information om for ministeriet at gennemføre en undersøgelse af piratdekoderkort m.v.
Udgiver:
Kulturministeriet
Publiceret:
1999
Type:
Undersøgelse
Baggrunden for undersøgelsen angives at være, at ændringen af radio- og fjernsynsloven pr.1. januar 1997 gjorde erhvervsmæssige aktiviteter med det formål at give uautoriseret adgang til indholdet af kodede radio- og fjernsyns udsendelser ulovlige, mens privat brug – dvs. eget, personligt brug – af f.eks. piratdekoderkort fortsat ikke er ulovlig.
Forskellige rettighedshavere (betalings-tv-stationer, dekoderkortselskaber, kabeloperatører mfl.) har imidlertid påpeget, at dette forhold er uholdbart, og at der er behov for at stramme forbuddet op, dvs. også forbyde besiddelse af piratdekoderkort til privat brug.