Satellit- og Kabelnævnets årsberetning for 1999
Satellit- og Kabelnævnet er nedsat af kulturministeren i henhold til § 41 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Det skal repræsentere juridisk, teknisk, økonomisk og mediemæssig sagkundskab.
Udgiver:
Kulturministeriet
Publiceret:
2000
Type:
Beretning
I 1999 har nævnet bestået af professor, dr. jur. Mogens Koktvedgaard (formand), afdelingsleder Bjarne D. Nielsen, advokat Merethe Stagetorn, vicedirektør Karen Juul Sørensen og informationschef Preben Sørensen.
Satellit- og Kabelnævnet træffer den endelige administrative afgørelse om udstedelse af tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller kabel, når programvirksomheden går ud over ét lokalt område. Derudover træffer nævnet den endelige administrative afgørelse i sager om inddragelse eller bortfald af tilladelse til sådan programvirksomhed samt påtaler overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven. Endvidere rådgiver nævnet ministeren om programvirksomhed ved hjælp af satellit eller kabel.